dagens humør,  fjoller,  kender i det,  på tur,  snaksnak

Ting, vi lærte på Malmø-ferien

Mens vi lige får os snøvlet sammen til at få lavet feriedagbøger fra vores dejlige tur til det svenske, får I en lille liste over, hvad vi er blevet klogere på i de fire døgn, vi var på svensk jord.

Vi erfarede i Malmø:

.. at de har massiv springvandsfetish. Er du gal der er mange, og nøj hvor er det hyggeligt.

.. de er så fodgængervenlige. Aldrig har så mange biler holdt sig tilbage for os.

.. der var udsolgt af høje, lækre svenskere i gadebilledet, men tilgengæld meget flot og charmerende, udlandsk mandligt serveringspersonale på A•vo•ca•do.

.. priserne i Sverige er jo helt okay – hvis man kan hovedregne.

.. det er meget få steder, svensken gider tage imod kontanter.

.. der er så meget pænt graffiti. Det er så hyggeligt, at gå rundt at se på.

.. gratis vand er stadig en ting på cafeerne – det ku’ de sgu lære noget af herhjemme, og vice versa, for i Sverige serveres kander med kaffe ikke. Kun koppper – og hvem kan klare sig på det?

.. små centre er en ting – vi fandt tilfældigt fem styks (Hansa, Åhlens, Trianglen og Mobila) på de fire dage vi var der, hvor det ene endda var et stort center fordelt i tre mindre i flere etager, med fælles parkagtig-plads udenfor. De går jo helt amok med det shit, for vi ved, der var flere endnu.

.. der er vildt mange cykler over alt, men næsten ingen cyklister.

.. de ripper deres kastanjetræer i god tid, så danske turister slet ikke kan snuppe nogle.

.. svensk er ret charmende – og del lettere at forstå end man lige går og tror.

.. de virkelig forstår sig på at lave åndssvagt lækker morgenmad. Næsten så god, man ku’ tilgive dem for det med kaffen.

2 Comments

  • Charlotte (Uglemor)

    Tillykke både med fødselsdagen og veloverstået Malmø-tur. Ja svenskere kan noget, og det kan danskere også. Bare, som I har opdaget, ikke de samme ting 😉 Pæn graffiti i Sverige har også altid fornøjet mig, skønt at se, at vi er flere.
    Lige et spørgsmål. Hvorfor hulan ligger der ca. 5 af det her indlæg på bloggen?

    • venterpaavin

      Hvor skørt, godt set 😄 Teknikken må have moret sig lidt – nu skulle de (forhåbentlig) være røget. Lidt synd at der måtte lades lidt kommentarer, men nu var de jo så spredt lidt 😄.

      Men ja, vi elsker grafitti og glæder os over at byen bugner af tons af streetart, lovlig som ulovlig, her i Aalborg ♥️

      Og tak💕💕.

      – A og K

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *