A,  alder,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  fest fest fest,  på tur,  PURE NICENESS,  snaksnak

Fejring af år 31.

I søndags vågnede jeg op til, at det var dagen for min 31 års fødselsdag. Sådan bare lige.

“Så gik der tid med det’, synger Tøsedrengene, og i år tænker jeg endnu mere “med hvad?” end ellers. Jeg var både glad og fuld af forventning til dagen, men også lidt tankefuld, da jeg stod i badet – følte at tiden både var gået langsomt og stærkt, siden sidst.

Det var jo ‘pludselig’ et helt år siden, jeg rundede 30 – et heldigt tidspunkt på coronaåret, lige efter en skøn og åben sommer, og inden alt lukkede ned igen i december og mange måneder frem – der kun var kl. 22 restriktioner, mundbind ved særlige lejligheder og regelmæssige tests i forbindelse med job, at døje med, og jeg havde en helt fantastisk dag, hvor overraskelserne stod i kø.

100 år væk, og stadig også kun en overnatning siden.

Nu var der kun håndsprit at huske på og mundbind i lægens venteværelse, og en verden man måtte tage ud at besøge igen, mange steder uden de store forbehold.

Så blot glæden ved det, var nok til at jeg boblede af godt humør, men ligeledes var det dagens selskab, der fik mig i det hjørne og væk fra vemodig melankoli.

Skægaben bliver jeg aldrig træt af, og det er som altid ham, jeg skulle bruge dagen med. Han gør det altid så sjovt og nemt, at være mig. Og vi skulle på tur! Så får vi det ikke bedre!

I foråret havde han nemlig spottet at der skulle køre “Atlantis Musical” i Århus, netop på min fødselsdag. Smilets By er altid en skøn by, at nyde en søndag i, så da han annoncerede at teatertur og en dag med alt betalt, som bud på min fødselsdagsgave i år, kunne jeg ikke selv, have fundet på noget bedre.

Så da jeg havde fået er morgenkys, og vi begge var nyskrubbede og pæne i tøjet, stak vi næsen mod Århus.

Skægaben havde selvfølgelig pyntet op og bød på romantisk morgenkaffe to-go på den første resteplads med kiosk.

Jeg kom derfor ud til vores faste fødselsdag soldat i kopholderen, der holdt fanen højt, til vi nåede Ejer Bavnhøj.

Det kunne kun blive en god dag.

Velankommet til Århus bød tjeneren tilbage med et “velkommen.. ‘eller velkommen tilbage’ skal jeg efterhånden begynde at sige”, og det er et tydeligt (og grænsende til pinligt) bevis på, at vi altid spiser dagens første måltid på Faust, når vi kommer til byen.

At min auto-udfyldning skriver “Anne K” og ikke et fuldt navn, synes at have fanget hans opmærksomhed, og formentlig er det det, der har brændt sig fast.

Hvertfald udbryder han “Anne Kåååå!”, modsat hvordan de andre gæster i den lange kø tiltales, når de giver navn og vises til bord.

Og vi gør altså næppe den store entre, når vi kommer hver 3. måned år efter år, udover almen hyggelig småsnak og smil. Så enten må have en elefants hukommelse og gør en dyd ud af, at genkende de, der kommer igen – eller også skyder han med spredehagl. Det er heller ikke så vigtigt, det under alle omstændigheder hyggeligt og en dejlig service.

Maden og kaffen kom som altid i solide mængder og jeg var henrykt over en peanutbutter-mængde på størrelse med to hønseæg, som jeg lykkeligt kunne spise med min ske.

Dog var den største overraskelse, da Skægaben trak en gave op af hatten.

“Det der skulle komme, er ikke kommet med posten endnu” siger han, og jeg må derfor ‘nøjes‘ med den her indtil videre, forklarer han.

Mig – der jo altså bestemt mente at teaterbilletten og en hel dag i byen var gaven – tog nysgerrigt mod rudekuverten, han rakte mig.

Det var en invitation til den ferie, vi længe, længe havde talt om at skulle på.

Skægaben havde mildest talt trukket i langdrag, hvornår han kunne få fri, og havde ikke virket synderligt interesseret, modsat vanligt, og jeg havde sådan set tænkt, at vi nok ventede til foråret, når han i månedsvis havde danset om den varme grød, og aldrig helt ville trykke på go-knappen. Dertil er min tålmodighed ikke så god, og jeg glæder mig faktisk, til at glæde mig.

Men de mange måneders frustration over personlighedsskiftet i hans rejselyst (efter 1,5 års corona, hvad giver I mig?!!) gav nu meget bedre mening.

For nu fik jeg en ferie i fødselsdagsgave, og uge 47, som vi havde haft som bud på hvor den skulle holdes, stod nu åben for muligheder.

Fantastisk og temmelig vanvittig gave, og derfor også helt typisk ham.

Så med rosenrøde kinder, over den skønne morgenmad, fik vi bestilt ferie. Skæbnen ville at Italien og dermed Rom, (som vi drømte om i sommers, inden Skægaben fik corona og først kunne vaccineres i startefteråret), lige netop dagen før var annonceret som værende grøn igen.

Så nu skal vi på juleferie dertil, og jeg kan slet, slet ikke vente!!

(lånt fra deres hjemmeside)
(lånt fra deres hjemmeside)

Efter den lange caféseance, begav vi os ud efter blandselv-slik og efterfølgende stak vi op forbi Cabinn, hvor jeg havde bestilt overnatning.

Skægaben synes vist, jeg havde været en ballademager, ved at betale hotel og parkering hjemmefra fra egen lomme, men klog af skade ved jeg godt, at man aldrig for lov at give lidt igen, hvis ikke man snyder ham lidt. Havde jeg ikke gjort det, ville jeg nemlig ikke engang få lov at overføre halvdelen, så meget ved jeg, efter 11 år i hans generøse kærestelomme.

Derefter var vi på rappe ben på vej mod Musikkens Hus, hvor vi skulle se Atlantis, hvilket vi begge to havde glædet os helt umanerligt til.

Sikke et show!

Vi var blæst bag over, og selvom vi har set stykket live i 2017 i andre klæder, var det som første gang vi sad der.

Helt, helt eminent!

Og vi synger stadig “Hil Atlantis” sangen konstant herhjemme, med selvskrevne fjollertekster.

En tyve minutters tid forsinket (smukke prinsesse Adelena faldt og slog sin fod halvvejs i kulissen, og skulle skiftes ud med en ligeså yndig erstatning, hvilket krævede en lille pause), stod vi beklagende på Den Rustikke, som venligt havde holdt vores bord.

Tak for det, skal det lyde, for dét var sørme populært. Næsten alle borde var besat, i den hyggelige hjørnerestaurant i Mejlgade, og til favorable priser (tre retter for 275) for lækker mad, på det nøje udvalgte, årstidsbestemte kort, forstod vi det godt.

Her forsatte vi således søndagen med bobler, mad, håndholderi, vin og snak, lige indtil luk.

Herefter listede vi så forbi 7-eleven efter guf og strøg hjem under dynerne til lidt flow-tv og hyggesnak, til søvnen overmandede os.

Endnu en skøn, hyggelig og begivenhedsrig fødselsdag med verdens bedste makker, kunne skrives ind i kartoteket.

Det er heldigvis lige den slags minder, jeg samler på.

8 Comments

  • Tine

    Stort tillykke igen – det ser ud til at have været en helt vidunderlig dag.
    Og hvor er det sjovt – i lørdags forærede jeg min far en forlænget weekendtur til netop Rom! Vi har aldrig været der, så nu satser jeg på, at I finder de gode steder til os, inden vi skal rejse til foråret. 🙂

    • venterpaavin

      Haha, vi vil forsøge det bedste vi har lært – selvom jeg tænker byen garanteret byder på rigtig meget forårsfedt at visitere, der er knap så festligt i 10-15 grader😆🍂. Jeg glæder mig virkelig!

      Og mange tak; dagen var absolut lige i øjet 🥳💓.

      – A

  • Eva

    TILLYKKE fra en anden, en del ældre, vægt. Det føles efterhånden som om årene bliver kortere efterhånden som tallet bliver større. Min blev fejret i Åhus, Sverige.

  • Ellen

    Tillykke med fødselsdagen 🙂
    Den mand skal du holde fast i, men det gør du vist også – hvor er han betænksom, sød og god!
    Atlantis … det må næsten være det samme stykke, jeg så for 26 år siden på Østre Gasværk i København? Skrevet og komponeret af tre gymnasiekammerater? Det var vildt godt, og jeg kan stadig finde på at høre musikken derfra.

    • venterpaavin

      Tusind tak, Ellen, også for den søde besked ❤️
      Og jo, tak – det kan du tro jeg gør. Har ikke fundet nogle andre, der tilnærmelsesvis kunne friste, så jeg må bare håbe, han har det ligeså – det siger han heldigvis, han har😁

      Stykket er fra 1993, så det er da hvertfald ikke utænkeligt? Det er en fantastisk nyklassiker 🎶🧜🏻‍♂️! Forstår godt, du også faldt for musikken👌🏻.

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *