I en verden af overskudsmennesker, som blæser rundt, og finder lykken i en sky af selvrealisering og yoga kan det være lidt svært, at være ganske standart. Jeg siger ikke, at jeg er misundelig eller de gør det helt forkert. Jeg siger bare at det aldrig bliver mig. Jeg kunne da sagtens claime yoga og veganisme – men mine skuldre kan slet ikke bære den slags form for selvbedrag. Ikke at det ikke er fedt, at være sådan lidt småkedelig og ret ordinær. Jeg har aldrig rigtig evnet at gå op i noget med liv og/eller sjæl.
Når man hverken …
