A,  afslapning,  åh nej,  brok,  snaksnak

Så gik den ikke længere..

Så klappede coronafælden sørme her på VenterPaaVin – faktisk mere eller mindre synkront.

Jeg stod med en postiv test torsdag aften d. 24/2 – den 26/2/21 fik jeg mit første AstraZeneca stik. Sikke meget, der er nået at ske – og hvor er jeg glad for, jeg har været dansk statsborger, under den her epidemi.

Snebolden startede med at rulle i familien midt i februar, hvor vores mor, der blev smittet af hendes nærmeste kollega, og siden spredte det sig med 1,5 uges ventetid sig til vores far, der tog iso’en sammen med hende.

Og før vi vidste af det, røg K og jeg også med i svinget, der lidt ramte noget samvær med dem mellem deres to positive tests – kun Lillesøster E “mangler”, så hende må vi fortsat krydse fingre for.

Men grundlæggende tænker vi begge “skidt pyt” og vi tager det i stiv arm, velvidne at vi før eller inden skulle gemmem møllen – med vaccinerne i hus, skal det nok gå.

Selv er jeg umiddelbart frisk, borset fra to akutte anfald af søvnighed igår (alle der kender mig véd, det ikke er standarden) og lidt sprød stemmeføring – er sådan “tør” i munden, og kun hvis jeg ligger ned uden at drikke og tale en times tid, kommer der et hult, sprødt host, der skal rykkes fri. Men ellers ingen klager – ej heller her til morgen tidligt på dag 3. Endnu i hvertfald.

Men dag 1 var der intet at spore overhovedet. Og testen torsdag morgen var da også bragende negativ (jeg tager altid en før min aftenvagt) og jeg var i fin form inden jeg drønede på café, i teater og i vagt.

Men meget kan ske på få timer, og efter sms’erne strømmede ind i familieindbakken om postive kvik og PCR’s mens jeg var på job, tog jeg lige en ekstra, efter jeg fik fri kl. 23. Og så var der bingo.

Pisse fucking irriterende, sagt på godt dansk – altså, fordi jeg havde været på arbejde; mundbind eller ej.

Var i kontakt med fire kollegaer, der alle har været smittet i ‘21 eller først i 22, og kun en af de beboere, jeg havde på min plan, har ikke haft det – og hos dem, har jeg trods alt mundbind på. Men med omrikron er der jo bare ingen garantier for, folk ikke kan få skidtet igen. Ork.

Jeg tænker dog, jeg dårligt kunne have gjort det anderledes.

Jeg er tilgengæld også blandt de sidste 20 % på job, der ikke har været igennem møllen for længst. og med 40-50 smittede kollegaer (samt 10-12 borgere), ved jeg, jeg nok skal komme levende fra det.
Men kæft altså, det er keeeeeligt på i-landsproblem-måden, ikke engang at ku’ gå sig en tur de næste to dage – heldigvis gik jeg en solid en i solskin på vej ned til PCR’en igår, og Skægaben og jeg har aftalt at drikke kaffe i haven idag.

Lidt må også have ret, og egentlig er jeg jo priviligeret.

Hvad med dig? Har du haft det?

8 Comments

  • Eric

    Surt, men det er da godt, at I ikke er så’n rigtigt syge.
    Jeg hører til den (cirka) halvdel af befolkningen, der ikke er registreret smittet, men som selvhjulpen pensionist er det også nemmere at undvige smitteangreb.

    • venterpaavin

      Ja, tror også at medblogger-søstseren er ved ok mod, dog med lidt mere snue indover 😀.
      Og dejligt, du er gået fri – jeg krydser fingre for, det fortsætter og/eller at du får et mildt forløb, når du når så langt 🙂

      – A

  • Karen

    Du kan da sagtens gå en tur – bare hold dig væk fra andre. En tur i skoven? Du kan ikke smitte træerne 🙂 En strøgtur ville nok være dum, men hvem orker da også at gå rundt i menneskemylder på en solskinsdag? God bedring – du må nyde haven. Du kan jo sende ‘skægaben’ i byen efter hornvioler 🙂

    • venterpaavin

      Du har ganskeret, men tror ikke rigtig at man må, uanset hvad – selvom jeg må indrømme at det er stærkt fristende at gøre det et sted (eller på et tidspunkt) hvor jeg ved der er meget få eller ingen😁.
      Og ja, det kan jeg – han er hvertfald sendt i byen efter konditorkage, mens jeg vasker gulv og finder havemøbler frem – så kan vi nyde solskinnet sammen 🥰

      – A

  • Marlene H

    Det er nok ikke længere et spørgsmål om man bliver smittet, men hvornår.
    Bliver forundret hver gang jeg står med en negativ test. Indtil videre er jeg gået fri. Men man kan jo godt have været smittet uden at vide det.
    Godt du ikke er så hårdt ramt. Så bliver du hurtigtt løsladt igen.
    God weekend 😊

    • venterpaavin

      Ja, nemlig.

      Jeg har også taget mundbind af fra februar af, sammen med kollegaer, fordi vi var ovre julen og det ikke var en truende epidemi mere jf. regeringen. Det må vi også gerne, men det har jeg ellers ikke gjort, i frygt for at smitte familie og venner.
      Så at de i stedet smittede mig, og at ingen beboere øjensynligt er smittet af mig heller, viser, synes jeg selv, at jeg har gjort det ganske udemærket☺️
      Håber du får en mild omgang når/hvis du når der til.

      God dag til dig♥️.

      – A

  • Ellen

    Surt, men hvis du ikke har det værre, så gå du bare ud i den friske luft og blæs på, hvad man må eller ikke må! Hvem skulle komme efter dig, og som Karen siger, så kan du altså ikke smitte, når du er langt fra andre mennesker.
    Men … du kan nok ikke have fået din første vaccine allerede i februar 2020? Verden lukkede jo først ned i løbet af marts det år, og ingen vidste endnu rigtigt, hvad de havde med at gøre … 😘🤕
    God bedring – hvis du skulle blive syg – jeg har endnu ikke hørt om vaccinerede personer, som har været hårdt ramt af omikronvarianten 🙂

    • venterpaavin

      Du har helt ret Ellen, jeg fik tastet forkert; det var naturligvis i starten af 21, jeg fik det stik – det er fluks rettet😄🙈
      Jeg slap heldigvis med et par nys og meget let hoste, hvis jeg lå fladt på ryggen, så det var aldeles nådigt☺️
      Så nu er jeg heldigvis ude af isolation, og kan gå tur som jeg vil, hehe😍.

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *