A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  snaksnak

En habil vinmængde, uventet vanvid og gyselig skønhed.

Godmorgen og glædelig mandag.

Jeg starter ud med en fridag – i denne uge lægger de mandag, torsdag og lørdag, så det må siges at være sporadisk fordelt, men det var lige hvad der passede bedst. Og så er der aftenvagter for resten.

Har heldigvis pakket den godt op med gode hyggerier allerede – to søster cafe-dates, en omgang “brunch og kollegahygge”, en festlig Tallshipsrace kærestetur med Skægaben, aftenskaffe i barndomshjemmet, en venindeaftale og lige om lidt også en med cykelhandleren. Den er nok mere dyr end hyggelig, tilgengæld. Men gear kan man dårligt klare sig uden.

Først snupper vi dog lige “ugen der gik”, og den kommer her.

Jeg fik:

.. startet mandagen med lidt vin.
.. hvilket endte med at blive noget mere, på skønne Grav7, som jeg for nylig lavede en lille anbefaling om.
.. vi kunne selvfølgelig slet ikke styre det, der skulle vælges mad. Fremragende som altid. Og da dagen var omme havde vi rundet rosé, rød, hvid og champange.
.. været på hyggelig shoppedag med den sødeste mor. Der røg et par kjoler med hjem i den lækker-gyslige Tuttekategori, og jeg elsker dem allerede.
.. haft søster E til morgenmad og hygge.
.. været til Musik Under Trappen i Hirtshals på en helt, helt perfekt dansk sommerdag.
.. virkelig hyggelig oplevelse, der varmt kan anbefales.
.. holdt Underlig Filmklub med flere særheder, og godt med snacks.
.. været bagklog sidst i aftenvagten.
.. blevet trakteret rigeligt i aftenvagt.
.. der har ikke manglet noget.
.. over hovedet.
.. været på skøn morgenmadskærestedate og efterfølgende gået over Limfjordsbroen på job, fremfor at cykle. Er det bare mig der altid frygter, at jeg i et splitsekundts uventet vanvid, hopper udover? Jeg tror det altid, når jeg er højt oppe, eller nær dybt havnevand.
.. spist morgenmad med K. Grape er virkelig total undervurdet.

God uge til dig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *