Da jeg igår var fødselsdagsbarn, kommer der simpelthen lige en let forsinket “ugen der gik” her tirsdag formiddag.
Nogle af Jer fangede nok, der sidste mandag, at jeg var nedlagt med øje-operation og imødegik en sygemeldingsuge, og det er således denne, I nu havner i.
Jeg var heldigvis en af dem der ovenpå en Lasek-operation, havnede i den smertefri pulje. En kæmpe lettelse, når man virkelig opmagasinerer en masse energi og “tagen sig sammen” – både i måneden optil, men særligt der på dag 2 og 3, hvor de kan komme akut, og man så bare må holde ud, eller ty til de smertestillende dråber, der sænker helingsprocessen.
Så jeg har passet godt på mig selv, synes jeg – forsøgt at hvile øjet og ikke tage munden for fuld. Det er svært først på dagen, hvor overskudet er højt og det raske øje endnu ikke er dødtræt af at kompensere, men jeg skulle hurtigt sande at efter 18, så var jeg rimelig blæst i hovedet, særligt de første 4-5 dage.
Smårundtosset, halvtræt og dugget på nethinderne – med stor chance for tastefejl, groggyness og dobbeltsyn i et par timer. Og så kan det godt være det er virkelig kedeligt, at sige fra i tide, men man må jo kapitulere og adlyde kroppens signaler – og de gange, jeg trak hyggen for længe, med hovedpine til følge. Det skulle jo også være sært andet, end at man skal hele i ro og fred for for meget lys, stimuli og deslige.
Det er bare ikke lige min kop the, med alt den planlagte laven ingenting, og derfor sørgede jeg for at lave noget hyggeligt hver dag, i døgnets bedste timer. Således var jeg ladet op med gode ting, når jeg måtte søge sofaen aften på aften – den fornemmelse kunne holde min rastløshed nede, når jeg så lå til pynt der (en følelse, som jeg kun er privilligeret nok til at have, fordi jeg vanligvis ikke døjer med noget), og måtte opgive at følge med på TV-skærmen, fordi øjnene ikke havde mere at byde ind med.
Jeg ville hvertfald hellere ty til at stene med telefonen tæt på, lytte lydbog eller at spille kort, end at have gemt energien til TV’et – og ærlig talt, har jeg jo været temmelig forskånet, når alt kommer til alt.
Dagene gik med at jeg:
