Feriedagbog, Torino, dag 5

Fik du læst dag 4?

Den femte og sidste feriedagbog er en lille krølle på halen, efter nogle særdeles billede og teksttunge indlæg.

Vi havde nemlig ikke mange timer i byen, men de blev udnyttet godt.

Vi startede dagen med at gå i den morgenmadsbuffet, som fulgte med opholdet, men som vi var sprunget over de foregående dage, for at finde nogle af de morgenmadscafeer, der sparker røv. Jeg holder meget af smukke anretninger og stemninger på cafeer, og en spisesal med kø, er bare ikke det samme i min bog – og buffetkonceptet betyder også tit madspild og den slags forsøger jeg også, ikke at bakke alt for meget op om.

Men efter en tur rundt til de veldækkede borde, må jeg sige at denne morgenmadsbuffet altså også fortjente lidt point. 8 slags crossainter, hvorfra der var 3 veganske, yoghurtbar (ink. kokosyoghurt) med alskens drys, pålæg, marmelade, ost, æg, bacon, pølser, samt frugt og grønt i lange baner, samt fri kaffe-maskine med et væld af valgmuligheder + tons af forskellig juice, mælk og vand. Dertil kom der forskellige brød og kager, samt et solidt udvalg af indpakkedet to-go-snacks lige fra sukkerfrie småkager, stykfrugt til smurte små knækbrødsandwiches.

Dertil kunne den både nydes indendøre og i gårdhaven, og vi følte os absolut ikke snydt, da vi forlod tallerknerne for at gå ud i det blå.

En lille gåtur skulle der blot til og så var vi ved en af byens vigtige varetegn, nemlig den gamle bymur, som stadig står, trods mange, mange år uden funktion.

Vi fik læst skiltene omkring og nød det fine, imponerende bygningsværk. Utroligt, det har fået lov at stå årti efter årti.

Bagefter stak vi forbi kirken, vi havde passeret de seneste dage, nemlig The Cathedral of Sct. John, da rygtet siger, at byens mange kirker er åbne for besøg.

Ligeledes var det også et uhyre smukt sted, hvor der var brugt mange indkrævede kirkekroner på at skabe et let frygtindgydende og magtmæssigt dominerende sted for religionen at leve.

.. man kan godt høre, jeg er udmeldt af folkekirken, ikke?

Smukt var det uanset, og respekt for andres valg har jeg altid.

Herefter skrånede vi ned i gågaderne, et sted vi havde gået igennem, men ikke reelt besøgt i de dage der var gået. Vi vinduesshoppede derfor lige en trekvarters tid og snuppede en kop fortovscafé-kaffe, for at få den sidste dejlige byvibe ind under huden.

Der gik naturligvis ikke længe før vi måtte begive os tilbage til vores højtskattede Hotel Astoria, hente vores kufferter i luggage-lokalet, og bede receptionen om at praje os en taxa mod lufthavnen.

Fem minutter efter sad vi spændt fast i den fine vogn, og så byen glide forbi.

En tilfældighed bragte os til Torino, og jeg er simpelthen så glad for, det skete.