Feriedagbog, Torino, dag 4

Fik du læst dag 3?

Onsdag morgen bar præg af morgentimernes kortvarige tordenvejr og regnskylle, og det føltes helt skønt at “luften” var skiftet.

Der var stadig et let skydække, fortovsfliserne våde i kanten og temperaturen var kun 26, da vi begav os nyskurede ud af døren.

Endnu en skøn morgenmad var på bedding og jeg havde set frem til et visit på Sweetlab.

Alle forhåbninger blev indfriet, og måltidet var en fest.

Er du til nutella, må du der forbi og bestille deres frenchtoast. Se den lige, i forhold til et reelt stort kaffekrus!

Næste stop var også et af dem på min personlige liste, der lå højt oppe.

Byen har nemlig et antroprologisk og kriminal-museum, hvor den danske beskrivelse lyder således på hjemmesiden: Museum of Criminal Anthropology udstiller de samlinger, der primært er indsamlet til Cesare Lombrosos studier i anden halvdel af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede, bestående af anatomiske eksemplarer, tegninger, fotografier, bevismateriale, håndværksmæssige og kunstneriske produktioner, herunder værdifulde, lavet af indsatte i asyler og fængsler.

Jeg håber, jeg forstod det korrekt, at det kun var af de mange menneske knogler, jeg ikke måtte fotografere, i respekt for de afdøde.

Hvertfald knipsede jeg lidt, særligt af de fine kunstneriske sager, de psykisk syge og kriminelle lavede, som imponerede mig virkelig meget. De fineste mini-figurer i voks, brødkrummer og papir, smukke vaser med tegninger, en miniature fikseringsseng (lavet af en tidligere sergant, som bud på noget til de meget urolige fanger), små både og dukker.

En rigtig interessant kollektion af en enkel persons forskning, med en del fejlbias og også en del inovative og gode tanker – noget hans sidste ord også bevidner om, den kære Lombrosos var klar over, da samlingen blev overdraget.

Det var i øvrigt gratis adgang, da de har de hele året rundt om onsdagen – så’ der jo ikke et øje tørt.

Da vi havde set det hele, var vi ude på gaden igen og der satte vi igang med en strækmarch på en 2,5-3 kilometer, hvorefter vi meget gerne skulle stå ved indgangen til Torinos famøse automobilmuseum.

Vi ankom dog til Lingotti-kvarteret i god tid, og nåede både en kop kaffe ved et lille bageri (19 kroner for 2 kopper kaffe), en snack på en café (35 kroner pr. ret ca.), samt at kigge i en af de mange “automat”-stops, der ligger overalt i byen.

Her var der alt fra kaffe, chokoladecrossainter, weed efter et hvert hjertes lyster og kølige drikkevarer. En bydel hvor man roligt kan sige, det var billigt og let tilgængeligt, at leve godt.

Vi sprang dog over det ellers farverige rygertilbud og gik direkte mod museet for at møde vores vært, der skulle være vores selskab de næste timer.

En virkelig kvinde omkring de 50 med smæk på læbestiften, høje perlebesatte hæle og en vindende personlighed – og så brænder hun for byens mange historier.

Jf. Getyourguide havde vi nedenstående i vente, og vi så frem til en begivenhedsrig eftermiddag og aften.

– Privat guidet tur til Lingotti kvarteret m.m inklusiv:

• Billetter til bilmuseet: spring køen over.
• Billetter til Pinacoteca Agnelli: spring over i køen
• Billetter til Vermouth-museet: spring over i køen
• Spring-fra-linjen-billetter til Lingottos luksuriøse tagterrasse Otium
• Aperitif med et glas italiensk vin og tak for idag.

Herefter fulgte nogle virkelig indholdsrige og spændende timer, hvor vi blev trukket gennem Torino’s bil-historie, som for få generationer tilbage, indbefattede langt størstedelen af byen – også vores guide. I følge hende har allé en morfar, far, onkel, bror eller tante der har været ansat på et værksted, reservedel-fabrik eller et sted i den famøse Fiat-koncern, hvor 12.000 var ansat i den gigantiske bygning, der nu indeholder et storecenter, hotel med “tropisk” have og et smukt galleri.

Så efter en både verdens og byhistorisk gennemgang af de sjoveste, smukkeste og flamboryante biler på Auto-museet, så skulle vi naturligvis direkte hen besøge den bygning, der havde skabt industrien i Torino.

Vi startede i hoteldelen, hvor vi i deres lounge blev tilbudt en lækker kop kaffe, som vi kunne nyde i den tropiske have, mens de mange fortællinger flød fra guidens repitorie, privatliv og vores liv i Danmark.

Efterfølgende røg vi ind i centerets magiske glaselevator, og besøgte både det spændende galleri og så Fiat’s testbane, som lå på toppen af bygningen, med udsigt over hele byen, omkranset af bjerge. Så flot!

Nu var den imponerende formel-1-agtige banemidte tryllet om til et kæmpemæssig botanisk have omgivet af de grafittipyntede bannere, og i den overskyede lune, duftede både krydderurter, det vilde hvedegræs og lavendel noget så skønt.

Værten trak os derefter ned i den skønneste version af “torvehallerne” – nemlig Eataly. Virkelig et delikat og smukt sted med kvalitetsvarer, salg af friske råvarer, vin, delikatesser og mulighed for en bid mad.

Vi var dog kommet for den lille Vermouth udstilling på 1. sal, hvor vi fik en hyggelig og komprimeret tour gennem.

Kronen på værket blev et visit i Torino’s eneste 100% bæredygtige bygning, som huser alt fra energi-producerende gulv, specielle vægge og varer der alle er forsvarligt produceret – boliggrej, tøj, make up, kreagøgl, legetøj og deslige.

Virkelig et gennemført og fedt koncept.

På toppen af denne hellighed ligger så byens berømte tagterasse Otium, som indeholder alt fra restaurant, lounge, swimmingpool og skønhedsbehandlinger – alle også med bæredygtighed i deres omgang med produkter for øje og en menu som er kort og skifter efter sæson.

Her blev vi vist rundt og nød vi de uendeligt smukke omgivelser ink. et iskoldt glas bobler med vores guide, før vi takkede af for en dejlig og indholdsrig tur.

Overladt til os selv sad vi og snakkede og efter en 20 minutters tid, åbnede restauranten op for aftenspisning, hvortil vi bestilte mad.

Smuk og delikat som hele konceptet, ankom den.

Efter maden gik vi i et af de store supermarkeder efter lidt hyggelige, italienske rejsegaver til familien derhjemme, og fangede en metro de få stop før vi var tilbage i midtbyen.

Vi skulle naturligvis have “The Italien Job” på skærmen under dynerne, som bla. er optaget på testbanen, vi for få timer havde stået på.

En perfekt afslutning på en dag i Torino’s tegn.