27/1/2024 blev dagen.

I sommeren 2010 førte jeg min første reele samtale med Skægaben, over alt for mange billige fadøl i gode venners lag, i en af de tirsdagsbranderter, der tager hele natten med sig.
Igår sagde jeg så ja, til at være gift med ham for evigt, for det viste sig, at det åbenbart var fuldkommen umuligt, at holde fast i man ‘altså ikke var typen, der har en kæreste’, med ham i kulissen – og gudskelov for det.

Venner, familie og andet godtfolk var med til at give os den allerbedste dag, da de overraskende talstærkt, med kæmpe varme, smukke ord, betænksomhed og indlevelse fejrede os i går – både på Rådhuset og efterfølgende en mindre flok, til smørrebrødsbuffet og lyserøde bobler på fineste Aktuel.

Alle i vores fineste skrud, og jeg var fuldt ud tilfreds med min nye, korte, smørbløde, let figursyede, champangefarvede bryllupskjole, der skulle stå sin prøve.

Der blev skålet, hygget, spist tusinde højbelagte madder og grint i uformelle toner – kun når glasset blev hævet og den lille brilliant i min 12 størrelser mindre ring, end dens mandlige modstykke, glimtede og klirrede mod mit glas, mindede det mig om, at anledningen var helt speciel.

Overvældede, begavede og dybt taknemmelige kunne vi køre alle de fantastiske gaver hjem og herefter fortsætte vores aften på Comwell i Rebild, der på alle måder sprængte skalaen for uovertruffen service.

Da den charmerende tjenerinde til spisetid opsnappede, at vi var nygifte, fløj der, uden beregning, både et væld af snacks og senere hjerteformede petitfours ud af deres udsøgte køkken, efterfulgt af trusler om at spille op til bryllupsvals i restauranten. Perfekt form for miljø, hvor tjeneren og jeg hurtigt bliver enige om, at den slags med dans, kun kan ske ved et uheld for os – “foreksempel sidst på natten inde på Zwei, efter alt for store mængder tequila’, som hun udtrykte det.
Stemningen var altså i top, såvel som vinen og alt hvad vi fik på tallerknerne – og selskabet ikke mindst.

På alle måder en uventet og uforglemmelig prik over i’et på en dag, vi ellers umuligt kunne forestille os, kunne blive bedre.

Tænk, man bare sådan kan få lige den bryllupsdag man ønsker sig, uden man faktisk helt vidste, hvad man præcist drømte om.

Idag er vi stået op til smuk solskin, morgengave udveksling (ingen af os havde kunne nære os), morgenbuffet og gåtur, efterfulgt af en hjemtur til gavebeundring/udpakning/opsætning, ekstra gennemlæsning af smukke telegrammer og at nyde tosomheden.

Ikke værst, for sådan en søndag i januar.

19 Comments