Den sidste tourist-attraktion, der skulle besøges inden snuden vendes mod Aaller’n, var Rundetårn. Er som bekendt temmelig højdeskræk,(og er da heller ikke alt for stolt når jeg, står på toppen – skal hvertfald sletslet ikke ud til hegnet – yaiks), men det er nu hyggeligt.
Især fordi der er masser af interessate rum, inden man når toppen, fyldt med gamle, historiske fortællinger og fund derfra. Sidst jeg besøgte tårnet, for et par år siden, var der også en kunstudstilling, og så heldig, var vi også i år. Der var mange fine kunsthåndværker at se på, og personligt var jeg særligt fascineret af mannequin-dukkerne iført sugerørskjoler og med skadedyr i håret. Tanken om den tid og tålmodighed, det har krævet, at lave tøjet, er ret imponerende.
.. Og nårh jo, så er det nu alligevel en meget god udsigt man har fra taget, når man nu alligevel er der..