Mandag bød på et skønt break i BA-skrivningen. Havde en date med min gamle barndomsveninde, og jeg glædet mig som altid til en god gang afslapning, tøsesnak og hyggeri.
Hun er igang med specialeskrivning, så vi kunne hurtigt blive enige om, at sådan en aften, var lige hvad vi trængte til. En fælles fjende, er jo altid god at mødes om.
Dog kan jeg mærke, at vi er meeeeget priviligerede i vores gruppe, ved at vi har valgt litteraturstudie. Hold da kæft, det var bare det rigtige at gøre.
Der bliver flere og flere dage, hvor de andre grupper laver facebook-statusser fra skolen i de sene nattetimer, flere og flere insta-billeder, hvor de laver mad sammen og overnatter hos hinanden i gruppen. Og når man møder dem på gangen, fortæller de at de både aflyser runde fødselsdage, fester osv., for at få tid. Min veninde beretter også, at hun selv og hendes studiekammerater har vendt deres døgn totalt, og at hun ikke selv har forladt lejligheden i dagevis.
Hvorimod vi naturligvis har en del læsning, bevares, men vi er tilsyneladende temmelig arbejdsomme og effektive når vi mødes. Hele gruppen har 1-2 konfirmations-arrangementer her i weekenden, som vi tager til med ophøjet ro. For selvfølgelig har vi en del arbejde – især i forhold til at jeg ikké lige er en skolehaj sædvanligvis. Men åbentlys slet slet ikke i den grad, som alle andre.
… Men nu skal jeg også passe på ikke at jinxe det. Tænk hvis det hele vender i næste uge, og vi får møgtravlt? Og må slå et telt op på skolen? Og mit total overskudsagtige indlæg her, bliver total til grin. Forhelved. Jeg håber det sgu ikke.
Men ok, vi får jo nok liiiidt mere travlt de sidste uger inden aflevering – det er vel så godt som uundgåeligt. Så hvis nogle har en sækfuld ekstra tid, så send den endelig – det kan jo være, vi får brug for den senere.
2 Comments
Miri Vandre blandt ege
Jeg er sikker på det kommer til at fortsætte med at kører derud af i god orden og fin stil. I er sikkert gode til at planlægge, samarbejde samt arbejde godt og hurtigt.
Is er godt !!
🙂
A + K = ♥
Jeg håber sådan, du har ret 😀
Og ja, det var lige i øjet!
– Anne