Anne,  ferie,  Griskhed,  Mad,  mere af det,  PURE NICENESS,  snaksnak,  snygge

Stjerneskud, sand i skoene og noget om stadig ikke, at være blevet helt gammel.



I torsdags var jeg på sommerens årlige Sæby-tur. 
Turen fra Aalborg tager ikke længe, og det er den skønneste by, at besøge her i højsæsonen. 

Traditionen tro, skulle glaspusteren og Ravsliber-huset besøges. Bare fordi man skal. Og endnu en gang, kunne jeg gudskelov bekræfte, at jeg stadig ikke er fristet til at købe hverken ravhalskæde, glasfugle i pangfarver til at stikke i potteplanter, eller en øl-oplukker der er formet som en sæl i falsk elfenben. 
Så ved man, man trods alt ikke skal pensioneres forløbig.
I år stak vi desuden forbi byens keramiker, hvor der var flere ting, der tilgengæld var rigtig fine. Dernæst stod den på sen frokost. Og havnens udbud af fiskerestauranter, går man heller aldrig fejl af. Vi valgte klassikeren denne gang; nemlig Jakob Jensen, og vi blev ikke skuffet. Vi valgte at flotte os, og bestille deres XL-stjerneskud, og nøj.. Er du vimmersvej, de var gode!
Derefter stod det på en strandgåtur hvor der blev samlet skaller og dyppet fødder i havet. Sluttelig hvilede vi de sandfyldte fusser, med en is på kajen, hvor der blev beundret både og yatch-lignende potensforlængere.
Der er vist ingen tvivl om, at traditionen fortsætter mange år endnu, hvis det står til mig.

12 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *