I torsdags var jeg på sommerens årlige Sæby-tur.
Turen fra Aalborg tager ikke længe, og det er den skønneste by, at besøge her i højsæsonen.
Traditionen tro, skulle glaspusteren og Ravsliber-huset besøges. Bare fordi man skal. Og endnu en gang, kunne jeg gudskelov bekræfte, at jeg stadig ikke er fristet til at købe hverken ravhalskæde, glasfugle i pangfarver til at stikke i potteplanter, eller en øl-oplukker der er formet som en sæl i falsk elfenben.
Så ved man, man trods alt ikke skal pensioneres forløbig.
I år stak vi desuden forbi byens keramiker, hvor der var flere ting, der tilgengæld var rigtig fine. Dernæst stod den på sen frokost. Og havnens udbud af fiskerestauranter, går man heller aldrig fejl af. Vi valgte klassikeren denne gang; nemlig Jakob Jensen, og vi blev ikke skuffet. Vi valgte at flotte os, og bestille deres XL-stjerneskud, og nøj.. Er du vimmersvej, de var gode!
Derefter stod det på en strandgåtur hvor der blev samlet skaller og dyppet fødder i havet. Sluttelig hvilede vi de sandfyldte fusser, med en is på kajen, hvor der blev beundret både og yatch-lignende potensforlængere.
Der er vist ingen tvivl om, at traditionen fortsætter mange år endnu, hvis det står til mig.
12 Comments
Line
Det lyder bare super hyggeligt! Rigtig fine billeder! 😀
– guldstjernen.blogspot.com
Mia / Den Pæne Overflade
Den keramiker skal jeg da vidst lige forbi – det ser da helt vildt fint ud! 🙂
Sanne
Jeg tror da vidst liiiige, jeg skal til Sæby i den nærmeste fremtid og have sådan et stjerneskud! Hold nu ferie, hvor ser det lækkert ud 😀
http://www.sannenoerbjerg.dk
Skalotteløg
Det kan jeg godt forstå! Og Jesus, hvor ser det stjerneskud lækkert ud! Når at blive både sulten og mæt af det billede 😀
Pia
Mad er altid godt. Nips, pynt og søde sager kan jeg sagtens nøjes med at kigge på.
Cindi
Åh der er nu ikke noegt så lækkert og ægte dansk som et klassisk stjerneskud. Så skøn sommermad!
A + K = ♥
Tak – det var virkelig hyggeligt!
– Anne
A + K = ♥
Gør det -der var også så fine smykker!
– Anne
A + K = ♥
De er køreturen værd!!
– Anne
A + K = ♥
Haha – jamen altså, de var de bedste, jeg har fået ever 😀
– Anne
A + K = ♥
Samme her 😀
– Anne
A + K = ♥
Hørt – og når fisken er fanget samme dag, kan man ikke bede om mere 😀
– Anne