Sidste uge gik stærkt, synes jeg. På en god måde altså, men stadigvæk.
Er vi allerede midtjanuar almost? Åbenbart!
Dagene gik med, at jeg fik:
.. Præfejret vores far med kage og nostalgi-dvd, da jeg ikke kunne svinge forbi på selve dagen med Kit og resten af flokken. Strisserne på Samsø, nogle der husker det? Vi driller altid ham med, at han er selveste Lars Bom.
.. Døjet med booking-vagtsystem, som var nede i tre døgn. Og da jeg var den første vikar, til at opdage det, måtte jeg agerer mellemled. Suk.
.. Haft skøn gæst til tøm-køleskab-gryde, Tysklandsplantur og film-hyggeri.
.. Været inviteret til kaffe, og taget yderligere tøm-køler-rester med til sammenskudsaftensmad. På den der: “Jeg kommer gerne! Skal vi spise sammen også? Jeg har kokosmælk, 0,5 squash, kartofler og wokfrostgrønt?” – “Fedt, vi har kylling – det skal lige tø op, men hvis du er klar på at spise sent så kom. Er lige kommet ind, støvsuger straks”. Ret hyggeligt med budgetvenlig løsning, så hyggen kunne trække ud i mange timer.
.. Og der var heldigvis stadig lidt tilbage i skabene, da jeg fik skønt besøg af den sødeste Lillesøster. Ja, som slet ikke er så lille mere. Hun har nemlig afleveret sit første uniprojekt, så det skulle fejres. Nøj, så må jeg være gammel.
.. Haft intelligente samtaler.
.. Ageret human-dishwasher. Lyder det som ingenting? Well. Hold i mente at en borger gennemsnit benytter en tallerken, en salatskål, en medicinskål, tre tudekopper med væske og 2xbestik pr måltid. Og at der er 10 borgere.. Og et par pårørende. Og så er der jo først eftermiddagskaffe.. Og aftenskaffe.. Og personale-service for tre.. Og nårh ja: Flæskestegsovn, gryder mv.
Jeg kan hvertfald meddele, at alle negle er korte igen. Men har så fået svømmehud tilgengæld..
.. Fået taget hul på “Min Søsters Børn”-boxen fra Nissefar!
.. Været på 1-dags tur til Flensburg, ink. gåtur ved havnen. Helt uden at skøjte i vandet.
.. Blevet bedt om at gennemtjekke kassen, da der skulle tjekkes regnskab. Ikke ligefrem min spidskompetence. Godt borgerne er for hjerneskadede til at kunne regne efter. Og det siger mere om mine evner, end deres, at jeg er nervøs for denne opgave.