A,  anbefaling,  forkælet,  PURE NICENESS,  snygge

For enden af regnbuen.


.. Gave til min søde mand.



.. en sær dialog.



… lidt død og ødelæggelse.



.. Ligger Smilets by Århus. Og netop der, brugte jeg min onsdag. Min søde kæreste inviterede mig nemlig på endags-tur til det østjyske, da han havde ferie der skulle bruges inden maj. Så jeg pakkede en lille gave, tog en kjole på og blev hentet før Fanden fik sine sko på, så hyggeriet kunne begynde hurtigst muligt.

Vi startede dagen ud med skøn brunch på Café Faust ved åen. Her stod den på snak om alt og intet, hvorefter turen gik til Naturhistorisk Museum. Der havde vi nemlig ikke, trods mange besøg til byen, ikke været før. Det var heldigvis en stor succes, og timerne fløj afsted derinde. Vi fik både holdt kranier, opdaget der har boet næsehorn i Danmark, bygget bjerge i sand og klappet en brunbjørn. Lærte vist mere om biologi og økosystemer på den eftermiddag, end alle de timer jeg samlet havde natur og teknik i folkeskolen.
Da vi var færdige med at blive klogere, brugte vi lidt tid på at kigge på dyre, flotte sager i Magasin, og fandt et væld af lir, vores indre millionær gerne ville have haft med hjem. Og jeg blev, igen-igen, forkælet af den søde herre med noget yderst flot, denne gang fra de pragende hylder i skoafdelingen. Bare lige sådan. Hvad sker der for, man går til kassen, for selv at betale for verdens flotteste forårssko, og han bare siger på “beløbet” og rækker sit eget kort frem, når ekspedienten nævner beløbet? Altså, det er altid halvt hidsig og halvt lykkelig jeg står tilbage, når han laver sådan et nummer. Han er skrupskør.. og meget sød.  

Aftensmaden fik jeg heldigvis lov til selv at betale efter den omgang, og det var bestemt kvalitet for pengene. Kender I Café Englen? Åbenbart Århus ældste, og fyldt med kunst, god stemning og lækker mad på meget snævre kvadratmeter. Fik den anbefalet af en veninde, og sjældent har jeg spist så godt og billigt på samme tid. Den braiseret lammeskank med portvinssky, søde løg og bagte selleri var helt perfekt, og det samme var herrens ret. Og vi kom af med sølle 125 og 130 pr mand. Det er da fornemt. 
Aften blev afsluttet i byens smukkeste omgivelser, aka AroS. På vores sidste Århus-tur var vores årskort dertil udløbet, og vi endte i Teateret i stedet, så det var skønt at opleve museet på ny med mange nye udstillinger – og naturligvis regnbuen, som aldrig ændre sig.
Og godt for det, for trods min galoperende højdeskræk, er det altså ualmindelig smukt at  afslutte aftenen på denne måde. Netop ved at gå gennem den sneklædte by kl. 21 hånd i hånd, helt uden helt at være der sådan rigtigt, inden snuden vendes hjem mod Aalborg igen. Und jer selv det, hvis I også kommer der forbi.

Jeg siger hvertfald tak for denne gang Århus og på snarligt gensyn.


Håber jeres weekend bliver skøn.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *