A,  snaksnak,  snygge

Aalborg-anbefaling.

‘4. maj – Hvilken bedre dag end Danmarks befrielsesdag at tage på en guidet gåtur med en historisk vinkel i Aalborg Midtby?’ spurgte Aalborg Kommunes facebook side. 
Og godt spørgsmål – jeg var i hvertfald frisk på ideen, min kæreste med og hold op hvor var det dog hyggeligt. Høj sol, godt humør og en flok af nysgerrige Aalborggensere i alle aldre – både de unge der drak dåseøl i mens, kærestepar, politisk engagerede par og pensionerede venindepar. 
Vi var med Arkivar Bente Jensen og byplanlægger Rie Malling på en tur i Midtbyen, hvor vi besøgte Slotsparken, Gabels Torv, Nørregade, Frederiks Torv og Budolfi kirke. De to damer var total engagerede, søde og sjove og fortalte om byudviklingen ‘i går, i dag og i morgen’, som de selv sagde. Det var rigtig hyggeligt at få indblik i byens fremtid, sat op mod fortiden og ikke mindst en forklaring på hvorfor vi endte med det Aalborg vi står i pt. Jeg elsker lidt planen om at fjerne privattrafikken i gågadeområdet, som førhen, nedlægge flere parkeringspladser og placere nye rundt om midtbyen, for tilgengæld at skabe grønne oaser og markedspladser, og de mange tegninger af byfornyelsen ser pragtfulde ud. 
Kunne forstå, der er endnu en vandring i vente d. 10 maj, og jeg vil derfor lige give anbefalingen videre. Turen tog 1,5 time og var ganske gratis. Rygtet siger, det bliver to kollegaer til damerne vi fik glæde af, men mon ikke også de er mægtig gode? Jeg anbefaler hvertfald en tur som turist i egen by – især når man afslutter dagen med et glas vin på en af byens dejligste cafeer.

Hvis du er nysgerrig på projektet, kan du se mere i videoen her.


(.. og altså, dette indlæg er på den helt og aldeles anti-sponsorerede måde, jeg var bare fan)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *