A,  ferie

Feriedagbog: Amsterdam 2. dag.

Startede med en morgen-skrubber, godt humør, og allerede 10.14 var vi ude af døren til dette smukke syn.

.. dagens plan var nemlig shopping, og på vej mod Primark, som var hovedmålet, mødte vi mange steder, der liige skulle tjekkes ud. 

Der var fx en gigantisk pladebutik, hvor K fandt rejsegave til sin LP-glade mand, og en masse fine monumenter, vi gjorde ophold ved. 

11.02 mente vi derfor, at vi gjorde klogt i at tanke op med en gang kaffe og hollandsk birchermüsli, inden vi snart var nået shoppe-hovedgaden. 

Her brugte vi endnu et par timer, og fandt alskens fine sager og smukke kringlekroge, mens der duftede lifligt af tryllebønne hvor end vi gik. Ren Aarhus Took It flashback. 

Da vi så ramte 14.52, var tømmermændssulten sneget sig frem, og morgenmaden blev en massiv osteomelet og mere kaffe. 

Med maverne fulde, var vi få timer klar på første halvleg af turisteriet og begav os ind på Madam Tussade. 

Og som vi begge husker fra folkeskole-turene til London, var underholdningen i top. 

 
Efter mødet med E.T, Nicholas Cage og en uhyrligt afklædt Mr. Bieber, gik vi en lille runde og kl. 18.48 var appetiten tilbage. Gudskelov, for vores bestilling var superlækker og vi ville gerne have lidt i maven til vores late night boat trip kl. 21.

Og efter en smuk og hyggelig tur på vandet, stod vi igen på land i det lue efterårs vejr. Vi slentrede derfor med ophøjet ro  i den dejlige lørdagsstemning til vores lejlighed, hvor der ventede natmad og tøsesnak. I morgen stod den nemlig allerede på turens sidste dag, så velvidne at uret ringede tidligt, hoppede vi under dynerne i nogenlunde fornuftig tid. Endnu en skøn dag var dermed nået til ende. 

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *