dagens humør,  jeg elsker det,  K,  snaksnak

Så legede vi lige..

.. at det var forår. På den der ægte ‘der kommer ikke mere sne i år, og alle er småblomster titter frem’-måden. Jeg har ventet alt for længe, præcis lissom Anna fra Frost, så selv de mindste forårstegn får mig helt op af stolen. Hvilket ellers aldrig er noget der sker.

Jeg brugte derfor min søndag formiddag på altanen. Iført vintertøj og hjemmestrikkede tæpper, men dog på altanen. Ligesom mennesker der lidt af hudsult, har jeg lidt af solsult og lyssult. Sjældent har jeg savnet på sådan et niveau. Så for den korte bemærkning, hvor jeg fik nydt min (iskolde) formiddagskaffe og omplantet min blomster, følte jeg mig som verdens heldigste.

Lige nu sider jeg i mine forældres stue, og kan mærke solen varme stråler om min nakke. Den lyser lidt ind i tv’et og giver genskær, som blænder mig på et afsindigt niveau. Aldrig har jeg været så tilfreds med at gå glip af et tv-program.

Måske hjælper det også på humøret, at to ugers intens influenza endelig har sluppet sit tag i mig. Jeg er i hvertfald godt tilfreds.

Håber I nyder jeres mandag og det fine lys.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *