.. at det var forår. På den der ægte ‘der kommer ikke mere sne i år, og alle er småblomster titter frem’-måden. Jeg har ventet alt for længe, præcis lissom Anna fra Frost, så selv de mindste forårstegn får mig helt op af stolen. Hvilket ellers aldrig er noget der sker.
Jeg brugte derfor min søndag formiddag på altanen. Iført vintertøj og hjemmestrikkede tæpper, men dog på altanen. Ligesom mennesker der lidt af hudsult, har jeg lidt af solsult og lyssult. Sjældent har jeg savnet på sådan et niveau. Så for den korte bemærkning, hvor jeg fik nydt min (iskolde) formiddagskaffe og omplantet min blomster, følte jeg mig som verdens heldigste.
Lige nu sider jeg i mine forældres stue, og kan mærke solen varme stråler om min nakke. Den lyser lidt ind i tv’et og giver genskær, som blænder mig på et afsindigt niveau. Aldrig har jeg været så tilfreds med at gå glip af et tv-program.
Måske hjælper det også på humøret, at to ugers intens influenza endelig har sluppet sit tag i mig. Jeg er i hvertfald godt tilfreds.
Håber I nyder jeres mandag og det fine lys.
4 Comments
Maude
Kæft, det lyder pragtfuldt! Man kan lige en tand mere når solen skinner, ikke?!
venterpaavin
Det kan man nemlig – håber det vare ved☀️??
– K
Anette
Lyder som en fantastisk mandag
har brugt lidt for meget tid på at sove….. men jeg var altså træt… er jeg stadig men nu har jeg uro… overvejer sovepille. … bare for roen, det egentlig det den gør… er jeg ikke træt sover jeg heler ikke når jeg tager den.
venterpaavin
Jeg er elendig til at sove – men det går jo altid alligevel☺️
– K