Endelig fredag, baggrundshistorien * fodnote 1.

Jer læsere, som der kommer forbi på jævnlig basis ved, at man her på bloggen, altid kan forvente et “Endelig fredag” indlæg. Altid indholdende et fjollet Harry-Potter meme og overskriften “Endelig fredag”, hvorledes vi i årevis har ringet ugens fridage ind.

Og det slog mig, at der faktisk knytter sig en historie til, som aldrig er blevet fortalt.

Umiddelbart er det åbenlyst at byde weekenden velkommen med et joke-indlæg, men for to kommunalt deltids-ansatte damer som os (der jo har ligeså mange arbejdsweekender, som friweekender), kan det umiddelbart virke sært. Sagen er blot den, at vi ikke nænner at sløjfe den del, af bloggen.

Konceptet stammer nemlig tilbage fra tidernes morgen. Dengang i bloggens spæde år, hvor K og jeg synes der var urimelig lang tid til fredag. Søndag aften var der dommedags-stemning, og mandag virkede ond, mørk og alt for tæt på. Hverdags-trummerum, oh ve, oh skræk!

Vi havde nemlig lige haft adskillige år, hvor hver dag var en fest. Vitterligt. Jeg gik på gymnasie og brændte nogle sabbat år på 16 timers-enkeltfag og deltidsjob, og Kit et utal af sabbat år (læs hendes fortælling her, del 3), og her fik den ikke for lidt. Onsdag og søndag var ligeså oplagte dage til en to-mands fest i K’s køkken, i parken eller på havnen, og vi kom først i byen sent (når vi var meget fulde) og faktisk sad vi ofte på bænken forinden af “gaden” og drak egne fattigrøvs-øl, og snakkede med folk. Både fordi vi mente, at vi helst(!) skulle stable en brandert på benene tre gange ugentligt, og jeg i øvrigt ikke var mere end 15 år, de første år, hvor vi kørte således. Vi brugte derfor timerne på drikke øl med grøn funsaft og gin, tegne med tusch på Kits vægge, leve af pulverkartoffelmos og sparede pengene op til at komme til Mc’s Fightnight i det store København, i stedet. Så selvom jeg gerne måtte gå i byen for vores forældre (“du følges bare med Kit, og så betaler du sgu selv din bøde, hvis de opdager dig!) var det ikke specifikt fredag aften, vores hjerte bankede for.

Det kom først et par år efter, hvor Kit endte med arbejde og jeg et fuldtidsstudie. Der var stadig brandert afstikkere og tømmermænd i timerne, men langt, langt mindre end før. En sådan nedskæring gjorde tilgengæld økonomien noget bedre, og derfor gjorde vi fredag til dagEN!

Jeg lyver ikke, når jeg siger, at vi måske 3-4 år kørte helt fast med “fredagsaftalen”, som det endte med at hedde. Grundet de flere penge på bogen, fejrede vi nemlig nu weekendens ankomst med bland selv slik, rødvin og røde bøffer. Bare os to. Uden undtagelse. Skiftevis ved hinanden og altid med dette ‘gastronomiske’ tema. Tilbehør til kødet og dessert var valgfrit, men menuen var ellers inkluderet ovenstående, og aftenen mundede altid ud i en bytur med alle vores yndlingsmennesker, som vi mødtes med inde på L.A-bar, til hiphop freestyle jams eller på værtshus. Ville man have os med til fest, måtte man inviterer os til lørdag, for vi var stålsatte på vores hellige tomandstid. Dengang synes jeg det var meget voksent at vi havde reduceret vores byture til 1-2 gange pr. uge, men det var vist ikke synderligt imponerende jævnfør vores mor og de fleste andre, der i starttyverne/midttyverne synes, det mere var en anledningsting. Vi synes vist bare, at hvis vi havde det at se frem til, var det til at holde sig i skindet. Og som jeg nævnte i et indlæg for et par år siden (som var rigtig skægt at genlæse til indlægget her), havde vi intet behov for at opsøge nye venner blandt studiekammerater og kollegaer. Vi var dækket ind, og vores slæng var en skør, intern symbiose i samlet flok. Det er vi faktisk stadig til dato, når vi ses til fester og fødselsdage i samlet flok, et par gange årligt. Jeg mener stadig den dag i dag, at hvis ikke vores ven N, i 2010 tog sin gamle folkeskole-ven med, havde jeg aldrig fået den kæreste jeg har idag – det er nemlig den selv samme. Så det var vist godt, han blev en del af holdet helt automatisk – for vi havde ellers nok i vores eget fantastiske selskab. Vi var ikke lige charmerende, nok nærmere højtråbende og en smule selvoptagede, men vi morede os kongeligt.

Men altså! Udfra denne nyfundne fejrings-mentalitet af ovenstående fredags-arrangement, kom også “Endelig fredag” på bloggen. Et indlæg der fra morgenstunden mindede os selv om, hvad der ventede os om aftenen af festligheder. Og det giver mig altid et smil på læben stadigvæk, ved tanken om gamle dage.

Især fordi at vi nu er blevet noget mere ‘voksne’ (kan nærmest hører Keld og Hilda musik i baggrunden), og selvom vi gerne falder i vinfælden et håndfuld gange om måneden, er det slet ikke i samme grad. Ingen drikken slatter fra fremmede ølkrus, soven i parker og morgenfester, når gaden lukker kl. 6.

Heldigvis! Det kan man slippe afsted med som 17 årig, i Björkvin-kjole og bjørnebryg smuglet med i tasken – ikke som 27 årig, med et reelt arbejde, trang til at læse bøger under natlampen og rødvinstænder. Og jeg ville slet heller ikke orke det. Jeg mener det. Det havde aldrig gået idag – begrebet 2. dags tømmermænd er nu en ting, og tanken giver mig grå hår allerede. Men nøj, det var sjovt dengang.

En fredag som idag, står både K og jeg tilgengæld med en aftenvagt, at trække op af hatten. En aften, hvor vi fra 15-23 skal passe mennesker, fremfor at drikke bajere, og det er helt okay. Selvom jeg lige nu hører Suspekt, og næsten kan smage rødvinen, som der sidste fredag røg en god del ned af – måske fordi jeg laver indlægget her, og får flashback til de unge, dumsmarte dage. For egentlig er jeg overordentligt tilfreds, med at det ikke er hver uge jeg har en brandert på den dag idag, og holder vildt meget af hverdagen i al almindelighed. Hver ting, til sin tid!

Så jeg trøster mig med at der er weekendtillæg, køber lidt slik med til kollegaholdet og overlader trygt øl og poolhall til min kæreste, der skal ud og slå til søren med en vores fællesveninde, der holder børnefri et par timer. Så må de drikke en enkelt, for mig!

Tiden må så vise, hvad næste uge ender med, men voksenfredag er hvertfald en realitet i dag. Så nu vil jeg gå ned i vaskekælderen efter det tøj, der har hængt der siden mandag, nuhvor jeg er tør for rene BH’er. Lidt ufornuftig er man vel, selvom man er en halvgammel kone.

Håber jeres weekend bliver skøn! Hvad skal I bruge den på monstro?