Eller.. nu er det jo som sådan ikke en ferie. Det er faktisk ganske standart for mig, at have 5 dage fri hver anden uge. Forskellen denne gang er, at jeg har en lille rejse i vente. Den lille lange A og jeg flyver til London i weekenden. Så da klokken slog 23 og jeg kunne vende cyklen mod hjem føltes det hele en smule mere særligt end sædvanligt. For jeg har glædet og gør det endnu.
Vi har 3 dage med tøserier, lækker mad, oplevelser og grin til gode – og det er intet mindre end perfekt. Det er ved at være 4 år siden vi sidst var derovre. Turen var et kæmpe hit. Særligt fordi vi fik lov at gå helt i nørdemodem, da vi var forbi Harry Potter Studios. Det var en kæææmpe oplevelse. Som vi dog springer let og elegant over denne gang. Logisk giver det desværre ingen mening. Ellers havde vi uden tvivl genbesøgt det. Årets tur kommer, umiddelbart, til at stå på tapas, Dinoer, sejltur, shopping og tusinde kopper kaffe i stedet – så jeg glæder mig cirka så meget, at jeg kunne spise en hel dundyne.
Nu vil jeg stene lidt serier og spise en mad, så jeg klar til afslapning, pakning og rydning i morgen.
2 Comments
Fruen i Midten
Rigtig god fornøjelse! En tur op og kigge ud fra the Shard kan anbefales 🙂
venterpaavin
Tak♥️ – og tak for tip!