Lige nu.


- hører jeg: Malk De Kojin – særligt “Jagt” kører på repeat. Den er bare flowet så eminent.


- spiser jeg: Ost – no suprise. Pt. har vi 6 slags i køleren: Skæreost fra Cheasy, parmasan, skiveost, bacon-ost, pikant og hytteost. Ellers har hjemmelavet æblegrød i chiagrød og dåsetun en rænnesance herhjemme, og er desuden faldet på røven over Lakerol Seasalt lakridser.


- ser jeg: Stadig ikke en skid. Bliver vist aldrig til det med TV og serier. Min kæreste og jeg har dog for vane at se en film en gang om ugen, og pt kører vi “80’er-90’er” børne-tema. Hook, Forældre fælden, Ritchie Rich osv. Det er tilgengæld hyggeligt!


- iklæder jeg mig: Det vanlige – har dog erstattet sommerjakken med min sorte læderjakke med blomsterbroderi, som jeg er lidt forelsket i. Dertil rodet knold, stramme jeans (som jo nu tilsyneladende er uhipt, og well) og tandpasta på trøjen.


- glæder jeg mig til: At stige ombord på flyet til London om få timer, sammen med søde K.

– ærger jeg mig over: At jeg aldrig blev god til noget sport. Eller et instrument. Jeg ville bare hænge ud med vennerne – FDF og billedskole fik to år hver, og så ramte jeg de 13, at mødes på ungdomsklubben for fjolle i store hold, stjæle indkøbsvogne og besøge hinanden, ligesom vandt ind. Og øldrikning. De to ting, blev jeg så mester i tilgengæld, men det er lidt ubrugeligt nu tildags.

– skræmmer det mig: At jeg bliver 28 næste gang og stadig ikke har modtaget mit Hogwarts brev. Kommer det seriøst aldrig?!

– griner jeg over: K og min’s sidste samtale i Karolinelund. Har perioder, hvor vi ikke må snakke om ting, vi har grint af før, for så starter de sådan et grineflip, at jeg ikke kan stoppe. Ordet “lasso” giver mig stadig en trækning i mundvigen efter flere år.

– værdsætter jeg: Næsten alt, jeg omgiver mig med og bruger tid på. Er vist overordnet bare ret tilfreds.


- mindes jeg: Ikke hverken speltmødre, heldagsskole og konceptet “12 tals generationen” fra min barndom. Gudskelov.

– begynder jeg: At byde suppesæsonen velkommen, at købe det sidste til pakkekalenderen til min søde mand og forhåbentlig at blive irriteret nok af regnvejr og dugget glas, til at give de der kontaktlinser endnu en go. Nu ligger de jo faktisk bare nede i skuffen og venter på, jeg tager mig sammen.