Er der nogen, der gider fortælle mig, at det er frivilligt? At jeg helt selv har valgt det? At der faktisk er masser af mennesker, som gør det hver eneste dag? Og det vist egentlig er sundt nok?
Jeg snakker om min forbi for, at stå tidligt op. Jeg kan næsten ikke ha’ det. Det er på en eller anden måde lykkes mig, at få indprentet i min hjerne, at det er jordens undergang, at sætte en alarm på min telefon. Selvom jeg faktisk vågende helt af mig selv i dag – klokken 06:11. Det var givetvis af skræk for at sove over mig, men alligevel. Nu er der kun 8 minutter til at mit ur ringer – stearinlysene blinker i stuen, jeg har futter på og kaffen brygger allerede i køkkenet. Det lyder jo slet ikke så slemt. Til trods for det er jeg eddikesur. På den hysteriske martyrmåde. Ganske ucharmerende og helt unødvendigt. Mon ikke kaffen hjælper?
Tror det skyldes mange års dårlig søvn. Det er svært ikke at gå lidt i panik, når man på en god nat (uden alarmer sat til) kan snige sig op på 6 timers søvn – og på en dårlig (med alarmer sat til) kun kan redde sig 4 usammenhængende timer. Det kan jeg ikke rigtigt vænne mig til.
Nå, men nu kalder kaffen og jeg vil tage mig lidt sammen. Det bliver jo nok alligevel en ret dejlig dag.