Hvad med dig,  smukt,  snaksnak,  spørgsmål

Hvilke tatoveringer har du? – og hvorfor?

Vores familie blev beriget med endnu en tatovering i sidste uge. Uden tvivl den smukkeste i vores flok. Et portrætbillede af vores forældre – som de så ud, for cirka 40 år siden. Den kunstfærdig tatovering sidder smukt og pynter på lillesøster E’s arm. Dette satte gang i god tatoveringsnak, da vi alle sad om bordet og nød fødselsdagsbrunch og fejrede vores far.
Vi 3 børn har nemlig tatoveringer – noget, som aldrig er faldet i god jord på forældrefronten. Jeg bilder mig ind, at det er meningen, at forældre skal afsky den slags, men hvem ved om jeg bliver klogere via dette lille indlæg?

Jeg har som den ældste i flokken lagt ud med at blive tatoveret. Jeg var 17 år gammel, og kunne slet ikke vente mere. Vores mor overgav sig modvilligt til en ‘kosmetisk’-tatovering, den slags som ville forsvinde i løbet af 3 til 5 år. Det viste sig dog hurtigt, at den slags ikke eksisterede i virkeligheden, så jeg fik lov at gå den permanente slags. En lille fin stjerne lige ved buksekanten. Den gang var det stadig på mode med lavtaljede bukser – og en modetatovering skal man aldrig holde sig for fin til. Jeg var så glad for den, men pøblen forstod ikke rigtigt lokket – det lignede åbenbart en jødestjerne, ikke noget som antireligøse mig, havde bidt mærke i. Det betød dog, at min tatovering måtte have sig en makker – endnu en stjerne. En lidt større en af slagsen, som fungerede som et ‘omrids’ af den lille stjerne. Denne tatovering lokkede jeg sågar vores mor, til at tegne. Hun så ud som om, hun skulle kaste op, da hun præstenterede den for mig og erklærede at den nu var 17 centimeter i diameter. Tror hun havde håbet, at den lille tatovering, havde fået mig afskrækket. Sådan blev det dog ikke. Den stor stjerne blev tatoveret omkring den lille, og jeg var godt tilfreds.
Den næste tatovering i rækken blev endnu en stjerne. Den oversete tatovering. Mest af alt fordi den sidder oppe øverst mellem mine skulderblade – ikke et sted jeg inspicerer så ofte. Det var 1. maj, hvor min bedste veninde og jeg var fulde – på den der ubekymrede måde, hvor solen står højt på himlen, øllene er vildt kolde og parkens græs kilder en mellem tæerne. Pludselig kom vi i tanke om, at vi faktisk ikke kunne leve ret mange minutter, uden en lille ekstra tatovering. Så vi jølede byen rundt til vi fandt en ledig tid. Tatovøren var en vred ældre herre, som slet ikke brød sig om asymetriske stjerne. Det lykkes os dog, at få ham overbevist om, at det var os, som skulle bære tatoveringerne fremadrettet og det derfor var vigtigere, at vi fik det på vores måde. Dette betyder, at jeg den dag idag, render rundt med en lille stjerne i nakken – den samme stjerne har min veninde 3 styks af på den ene håndled. En hyggelig og åndssvag anekdote, som giver et godt billede af, hvem vi var.
Den sidste på min liste skiller sig lidt ud fra mængden. Jeg havde besluttet mig for, at nu skulle jeg være voksen. Jeg var fyldt 19 år, og nu skulle det være slut med alt det pjat. Jeg skulle stoppe med tatovering, fjoller – og med at købe alt i lyserød. Voksne mennesker kan lide sort, kedelighed og hud uden blæk i. Jeg skulle dog lige have mig en afskedssouvenir fra min ufornuftige liv. En lille lyserød tatovering. Det blev et miniature familietræ. Alle vores forbogstaver skrevet på mit håndled med krøllede bogstaver. Tatovøren var, igen, ikke imponeret og svor, at den ville være forsvundet indenfor et par år. Her 13 år efter er den dog stadig på min arm, selvom den har set bedre dage. Min lyserød afvænning holdt dog kun et par måneder – tatoveringer har jeg dog aldrig fået igen. Jeg mistede interessen lige der, og har aldrig set mig tilbage.

A fik også reddet sig en enkelt tatovering. Det blev til en rose på det ene håndled – den er vildt flot og noget mere kunstfærdig end alle mine lagt sammen. Og så er den lilla. Det er nemlig hendes yndlingsfarve og har været det siden hun var barn. Så det kunne næsten ikke være anderledes. Jeg var med inde, da hun fik den lavet. Ved den samme mand, som tatovererede mig første gang. Det var en hyggelig ting, og hun har også været med mig inde og underholde. Det noget af det eneste, som stadig kan give en smule lyst til en ny. Lyden af en tatoveringsmaskine. Eller hvad nu det hedder. Den kan altså noget særligt.

Den sidste søster tager efterhånden prisen for den mest tatoverede Krogh-søster. Og hun er vist slet ikke færdig endnu. Hun har vores fornavne tatoveret på sine arme – en til hver. Jeg har den venstre og A den højre. Hendes ene håndled har også fået et bånd og nu er overarmene også taget i brug. Den ene har fået en rose – hendes er dog sort. Den anden har fået har fået det fantastiske portræt af vores forældre. Jeg er lidt lykkelig over den, selvom den slet ikke er min egen.

Så nu kommer spørgsmålet til dig – har du tatoveringer? Eller tatovering? Eller synes du ligesom vores mor, at det er noget af det grimmeste der findes?

Vi håber du er med på legen og glæder os til, at høre mere om dig!

27 Comments

  • Mette

    Jeg har det sådan, at man skal prøve alting én gang. Eller næsten. Jeg var gråhåret før jeg fik min første – og hidtil eneste – tatovering.

    Rundt omkring mit håndled har jeg en linje fra en Sinatra sang: and then I go and spoil it all by saying somethin’ stupid like I love you.

    Det er den fineste kærligheds erklæring jeg nogensinde har fået og grunden til valget. Den kom fra en ungdomskæreste som stadig har en plads i mit hjerte.

    Jeg overvejer fortsat flere tatoveringer, men om det bliver ved overvejelsen er fortsat uvist.

  • Krolf

    Jeg har en del: min første var en cirkel stjerner på hoften. Nummer to er en havfrue på den anden gifte. Nummer tre er fire linjer tekst “Everything. Everyone. Everywhere. Ends.” på ryggen. Så har jeg en sæl på den ene læg og et ampersand + semikolon + ordene “always” på den anden læg. En tapir på skulderen, et æsel længere nede på samme arm og min mormors underskrift lige over albuen. Og de to seneste er havheksen Ursula på det ene lår og en ged på det andet. Mine tatoveringer er alle sammen personlige og jeg elsker dem. Det var vist dem alle 🤔

  • Michelleloehde

    Jeg har en lille siddende elefant på min venstre fod som symbol på min rejse til Thailand og Cambodja i mit sabbatår 🐘 Jeg satser dog stærkt på at få en (eller flere) mere i fremtiden! 😀

  • Birgitte B

    Altså, jeg er ikke modstander af tatoveringer, selv om jeg personligt synes noget er kønnere end andet. Jeg har ikke nogle tatoveringer selv og jeg får det aldrig. Tidligere var det fordi at jeg var bange for nåle (og smerte). Nu er det fordi, jeg ikke synes det passer til mig. Jeg håber ikke mine børn får tatoveringer før de er lidt ældre end 18 år. Kh. Birgitte

  • MyminMy

    Jeg har 5 stks og bestilt tid til to mere. Min første tatovering er 12 år gammel. Det er cirkeline som sidder på mit ben. På den måde bliver jeg hver morgen mindet om at gå ud i verden og smile for så smiler andre og på den måde spredes smil.
    For 10 år siden fin jeg lille My på min ene underarm. Hun hjælper mig med at slå i bordet og ikke finde mig i alt! Ved siden af hende fik jeg sidste år en rødhals. Min yndlingsfugl, den er nysgerrig og godtroende, ligesom mig. På den anden underarm har jeg en stor bjørn der holder en lille bjørn i hånden. En reminder om at passe på det lille barn man har gemt i sit hjerte. I november fik jeg en bjergkæde med en luftballon. Et symbol på at jeg “rejser” ud på en ukendt rejse og kun vinden ved hvor jeg er på vej hen. Jeg elsker alle mine tatoveringer og glæder mig til de næste.

  • Elisabeth

    Min første tattoo fik jeg som umoden 28årig. En detalje fra en tegning af M.C. Escher.
    Min mor var lige ved at gå i dørken af bare ckok.
    Nr to blev et klassisk “røvgevir” som jeg fortrød en del år senere og har fået tusset over af en tatovering der stort set dækker hele ryggen. Det er to Koi karper, nogle “åkander” og et kirsebærtræ.
    På min højre arm har jeg den tattoo som er min klare favorit. Lavet over 34 timer af en gæstetatovør fra Korea. En ægte kunstner. Et helt ærme med påfugl, blomster, skyer og vind. Så detaljeret, flot og feminin. Love it.
    Min seneste er en tatovering som faktisk strider imod alt det jeg ellers mener om tatoveringer.
    Jeg er nemlig til store, sammenhængende billeder, der snarere er kunst end betydning.
    Og så er jeg ikke fan af ord på kroppen.
    Men på min højre arm står “Just say yes” som både er en kærlighedserklæring til min kæreste og en påmindelse til mig selv om at se op og ud når det er svært. Tage imod hjælp, hvilket jeg er vild dårlig til.
    Jeg har desværre ikke råd lige nu, men der er stadig nogle tatoveringer jeg ønsker mig.

  • Gry

    Jeg fik min første da jeg var 21, en slags keltisk evighedsknude på højre håndled. Jeg har selv tegnet den efter en halskæde jeg havde, og kan godt lide ideen med karma og at alt kommer igen. Så fik jeg en ulv med en drømmefanger mellem skuldrene, den er ikke så pæn mere så jeg vil gerne have lavet noget ved den. Jeg har en af min datters tegninger på venstre håndled/underarm den er mega fed og ligner lidt en psykotisk glad tegneseriefigur, tatovøren troede det var fra en serie eller sådan noget. Under den er der 3 mpgelignende fulgte hun også har tegnet. Lidt længere oppe ad armen har jeg en troldand, tegnet som oneline af en kunstner jeg faldt over på instagram, den er fra et gammelt islandsk sagn jeg altid hørte på lydbånd som barn. Og den nyeste er en oliven gren på oversiden af underarmen som er for min datter Olivia, og fordi den er skide pæn hi hi. Og jeg er slet ikke færdig endnu. Jeg er 37 og min mor kommenterer stadig “nu håber jeg ikke du skal have farve i!” hver gang jeg får en. Heldigt for hende er jeg mest til sorte streger 😉

  • Lene

    Og jeg har det som jeres mor, jeg synes virkelig tatoveringer er grimme og jeg kan slet ikke se det smukke i dem. Min søn har to, heldigvis ikke i farver, min niece har også flere, også i sort. Og jeg ved jo at de tegninger har en speciel betydning for dem, men kønt er det ikke 🙂

    • venterpaavin

      Jeg tror faktisk bedst min mor kan li min lyserøde tatovering, hvis jeg skulle komme med et forsigtigt gæt😅 godt vi ikke alle sammen er ens – det ville blive for kedeligt😁

      – K

  • Bent

    Jeg er “sektioneret” i tre dele lige nu, venstre overarm er dedikeret til forhistoriske væsner og planter, så som et sabelkat kranie og et fra en dinosaur. Denne del har fem tattoveringer er rent for sjov. Højre overarm er til musik – bands der har betydet meget i mit liv. Højre underarm er viking – med mine døtres navne i runer og to stykker i Jelling stil.
    Fremtiden byder på en masse projekter, mere musik, mere viking på venstre underarm og ryg.
    Ti tattoveringer i alt på under to måneder med en jel del planlagt, men min kone er i lære som tattovør. 😀

  • Linedanser

    Jeg har ikke nogen – endnu, men har planlagt 3: en af mit familievåbenskjold, som vi er en del fætre og kusiner, der skal have lavet, en af et hjerte formet af en g-nøgle og en bas-nøgle, fordi min mand og jeg mødte hinanden gennem musik, og en af liljekonval, akeleje og hjertegræs – venindetattovering, fordi vi elsker natur, haver og blomster. Og fordi det symboliserer noget med familie og hjemstavn for os begge ❤️

  • Tine

    Den tatovering af jeres forældre er virkelig, virkelig smuk!

    Fedt indlæg, det er sjovt at høre dine tanker bag, selvom jeg også gerne havde set et billede af dine tatoveringer.

    Jeg har været utroligt tæt på at få en tatovering i snart tyve år nu, haha! Ej, det er SÅ oplagt at hele min krop er tegnet til, og jeg har SÅ mange tatoveringer, jeg gerne vil have, men jeg synes simpelthen, at det er så stor en beslutning, at jeg ikke har kunnet træffe et endeligt valg. Og nu er jeg efterhånden så gammel og u-tegnet, at dét måske også er meget sjovt – jeg tror næsten ikke jeg har nogen venner uden mindst én tatovering. Det er heller ikke fordi jeg er bange for smerten – jeg har bare ikke fået det gjort, men har piercet mig i stedet. Tsk.

  • Søren Skjold Ørts Strunk

    Mine børn hedder Loke, Linus og Linnea – i stedet for klassisk navne og eller fødselsdato i skråskrift/gotisk og med romertal, valgte jeg at få en simpel fine-line af Peter Madsens Loke, som blev sat strategisk således at hans kappe dækker Linus på Linjen der peger på Linnea i Malerens Have. Den pærevælling sidder på mit venstre bryst. Derudover har jeg full sleeves på begge arme som består af alt muligt; graffiti, familie åben, religiøse henvisninger og blandt andet sætningen “In Myself I Trust”. Ærmerne fik jeg lavet som 17/18-årig, og børnetatoveringerne fra 2008 og frem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *