Er klokken snart ferie?

Min panderynke ligner efterhånden i en form for voldgrav, og jeg har sovet færre timer i denne uge end jeg ønsker indrømme – til gengæld har jeg ferie, når klokken slår 23. Ikke den slags ferie, som man har ønsket og planlagt i lang tid. I stedet den slags ferie, som man åbenbart trænger ubegribeligt til, som ens boss har plottet på skemaet pga. logistik og søn/helligdags-fridage, som skulle bruges ganske snart. Min krop glæder sig ualmindelig meget – mit hjem ligeså. Det er lissom alt andet blevet forsømt de sidste par uger. For jeg har fået garn på hjernen.

Jeg ved det, det lyder dummere end alt andet lagt sammen, og som noget jeg muligvis (forhåbentlig?) er lidt for ung til at fejle? Hvor om alt er, er jeg smittet – helt ind på bagsiden af hjernen. Hvilket harmonerer vildt dårligt med min insomnia. Jo, mere overstimuleret min trætte hjernen bliver, jo flere ideer popper der op. Og jo dårligere sover jeg. Jeg tænker så meget i farver, at jeg næsten kan smage dem. For jeg strikker ikke med garnet – jeg farver det. Det lyder måske grænsende til latterligt, men hold-nu-mega-kæft, hvor er det bare sjovt.

Er det tydeligt, at jeg ikke er et hobbymenneske? Og måske egentlig ikke rigtig har styr på, hvad er sjovt, sådan i virkeligheden? Uanset, hvad man burde mene er jeg ramt. Så ferie planen er lagt – garn, garn, rødvin, godt selskab og så lidt mere garn.

Kæft, hvor jeg glæder mig!