A,  antivoksen,  fjoller,  forkælet

En ny elektronisk beboer er flyttet ind (et mobileventyr fra 2003-2019)

Ta daaaa!

Så døde det smadrede iphone-svin sgu igår eftermiddag, men en rødblondt, smuk, magisk frøken er flyttet ind i stedet – sig hej til “Ginny”!

Ginny er min første iphone, jeg selv har erhvervet mig – det er temmelig imponerende, egentlig. Hun er en 7’er, skaffet med lidt rabat, og har kostet 2600 bobs.

Jeg startede som mange andre ud med en Nokia 3310 – tror jeg var 12-13 år, og snake-spil, sms’er på 160 bogstaver til 50 øre og telefonfis, var et hit.

Men tilgengæld (modsat mange andre) havde jeg denne model helt frem til midt i 9. klasse, hvor de fleste havde 1.3 megapixels kameraer i deres, og covers med fodbold-logo’er og katte.

Men lidt efter lidt, fik jeg øje for dba.dk og kom med i bølgen af bruge mobiler, hvor både Nokia, Ericsson og Motorola kom i brug, indtil de døde, gerne ved at jeg mistede dem til koncerter, tabte dem eller hældte øl i tastaturet.

Men i et par år havde jeg så en hvid, dejlig Sony Ericsson Walkman, som til slut kun holdt strøm, i få timer. Den havde holdt gennem det sidste gymnasieår og op igennem de første studietider. Skramlet, men duede til det meste, dog med svingende højtaler-evne og manglende midterknap den sidste tid.

Det var faktisk først i 2012, jeg kom lidt med på

moden. Jeg blev nemlig sendt i rædsom ergo-praktik i Skagen, hvortil søde K gav mig en fin, brugt Android-telefon (fantastisk sød “i svie og smerte-tillægs”-gave, for at skulle op 05.30 og være hjemme kl. 18.45 i tre måneder).

Og den lille sag, holdt i en god håndfuld år, hvor den fik lov at ånde ud efter lang tids skranten. En dag efter gedine mængder dansk rap, gik den ud, som den altid gjorde i koldt vejr, men denne gang var det anderledes. Den var død. Også selvom den kom i strøm, ind og ud x 10 – tilsidst sprang bagklappen nemlig af, i røg og damp sgu, og batteriet svulmede op i mindre, temmelig forskrækkende eksplosion. Nå da!

Og så stod jeg der, i 2015 og igenigen mobilløs. Netop dér kom min første iphone på banen.

Dog ikke en ny. Uha nej!

Næh, lige siden den dag, har jeg så arvet Skægabens aflagte. For han får ny lækker en hvert år, fra job, og havde allerede et par liggende i skuffen i ovennævnte Samsung’s levetid, som han forsøgte at lokke mig til at bruge. Helt kvit og frit. Men sådan noget moderne, dyrt fis, skulle jeg edderbankme mig ikke have, havde jeg sagt. Ikke på vilkår!

Med mine manglende motoriske færdigheder, diskrete adfærd og evne til at ødelægge alt, jeg røre ved, nægtede jeg at modtage disse fine mobiler i gave, fra ham. Nejnej, den gamle smadre-Samsung var fin til mig.

Men da denne så gav op, pressede han på igen – og mine manglende trang til at erhverve mig en dyr mobil, gjorde, at jeg gav mig. Et mikro simkort blev bestilt og så fik jeg en brugt 5’er. Men han fik jo så også ganske ret i, at jeg nok skulle blive fan. Meget endda!

Men jeg fik tilgengæld også bevist, at det er alt for fine mobiler for mig at eje. Alle dem, jeg har ejet siden, har fået ørene i maskinen.

Har fået smadret skærmen på 5’eren 3 gange (og fået den væk i Paris og tilbage igen), så fik jeg en 6s af ham, hvor der blev fikset skærm 6 gange (3 ydre, 3 indre skærme), samt et nyt batteri og tilmed en formatering hos mobildoktoren, og slutteligt en 6’s +, som døde igår ink. flækket skærm, for 2 gang.

Ja, jeg er rent faktisk idiot.

Så! Med dette sagt, får Ginny derfor særbehandling; både bumper-gummi og panserglas må købes.

For hun er ikke arvegods, men dyrtkøbt selveje. Håber på, jeg bare kan forskåne hende en lille smule og beholde hende i fin stand bare lidt længere end vanligt. Hun er bare så flot. Og når min motorik er stadig ikke i bedring, så må skjold og brynje vel tælle.

Er i hvertfald allerede helt tosset med hendes dejlige selskab♥️

Hvad er din mobil-historie?

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *