.. er mit knæ allerede ikke spor blåt mere – jf. søster K heler jeg godt. Da jeg engang fik et busside-spejl i hovedet med 50 km/t, som sendte mig lukt fliserne, smækkede brillerne lukt ind i øjenhule og næsevæg, med blåt fjæs og næseblod til følge, samt gav en rift i panden, var der næsten ingen spor 1,5 døgn efter. Nu hvor man er pisseklodset, er det nu ret praktisk, at man har en indre Madam Pomfrey.
.. drømmer jeg om de her rå, vinter Nike’s skal bo på min skohylde, i str. 38.
.. får jeg akut mundvand, hver gang jeg passere en gløgg-bod fordi det dufter så skønt.
.. og ligeledes brutal kvalme, hver gang luften at smørstegt dej rammer mine næsebor, fra diverse æbleskive-, churros-, vaniljekrans- og vafle-standere. Kan simpelthen ikke lide noget som helst i den kategori, hvilket er pudsigt, fordi jeg ellers: A) Elsker langt det meste julemad (sovs, risalamande, grønlangkål og skumjulemænd, jo tak) og B) Ellers er forelsket i alt friteret i junk-kategorien (fritter, nuggets, mozarellasticks? Jeg kommer!).
.. glæder jeg mig helt vildt til at skulle Skægaben sin pakkekalender på næste søndag.
.. er jeg vågnet op med “Alle i haters” med Niarn, et nummer fra dengang han bare var en undergrunds-rapper her i Aaller’n, og hvor K og jeg de efterfølgende mange år, brugte hver en krone, på at crashe alskens rapjams og hiphopfestivaler i hele landet, for at se Clemens, Malk de kojin, Fler’ Farver, Spez, Pede B., Bikstok og et væld af andre. Fantastiske tider, hvor utrådte ballariner og en promille på 9,5 var looket.
.. savner jeg min sommerkulør og solstriber i håret. Glemmer altid hvor plain man bliver, så snart man er over midtoktober.
.. har jeg budt på det sødeste murmester-dukkehus her i 9000, med Skægaben. Og de har accepteret, efter skarp og skrap køberådgiver har presset prisen ned, af tre omgange. Fuck altså. Sker det så virkelig, så snart den nye rapport er gennemført og godkendt? Det ser det hvertfald ud til, så pt. krydser vi fingre. I fald, at den er fin, overtager vi herligheden til marts.
.. fik jeg for nylig æren af at møde et menneske, jeg har festet med, fra jeg var 13 til 16, og ikke har set siden. Det var som at falde ind i en tidslomme, og virkelig skægt at høre om ham, og dem vi begge har kendt, hvis liv, jeg ikke har hånd i hanke med længere og vice versa.
.. ler jeg stadig uforholdsmæssigt meget af dette meme:
