A,  afslapning,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  juleri

En sviptur til Flensburg – juleedition.

Det hele startede med, at Lille E henover en sandwich på Bogø, tilfældigt fortalte at hende og Svoger T skulle til Flensburg Julemarkede i år, hvortil jeg med fjollet teaterrøst fik proklameret, at Skægaben og jeg muligvis hoppede ind i deres bagagerum, og tog med. Og at vi nok skulle være helt stille, så de ikke opdagede os.

Det resulterede i en viderebringelse af vittigheden til Svoger T., som øjede muligheden for at gøre en fællestur ud af det. Og vips, var vi inviteret med henover messenger, kort tid efter jokens fald – endda helt uden, at skulle ligge i bagagerummet blandt Hariboposer og billigt tysker-dullegrej.

Og straks glædede jeg mig, for jeg har både besøgt byen med Skægaben en god håndfuld gange, og med de søde søsterdamer, og det har altid været et hit. Sidste gang, vi på bloggen berettede om en sviptur til Flensburg, var forrige år, hvor K lavede dette hyggelige indlæg om en 2-døgns tøsetur til det Nordtyske.

En dato-indsamling og en slagplan rigere, havde vi besluttet os for at tage afsted fredag d. 29., med alt det kaos man ikke frygte en Black Friday måske kunne afføde.

Men tyskerne er tydeligvis totalt low key, og vi mærkede intet til den moderne “mærkedag” på hverken vejene, ihht. parkeringsmulighederne eller inde i selve byen.

Solen stod højt, og vi startede turen med at turer de små, søde bjælkehytte-boder fra start til slut. En meget overkommelig og overskuelig rute, som blev belønnet med et glas glüwein/lumumba, som smagte skønt og varmede godt.

Herefter delte vi os op. De unge herre satte jagten ind på de fristende tyske “æbleskiver” og en gåtur i den gamle bydel, mens Lille E og jeg rundede DM, Rossmann, Euroshop og proppede i poser. Det er så hyggeligt, og da Lille E er den vildeste shopper i byen, brugte vi god tid på at udvælge alt godt fra hylderne.

Slutteligt teamede vi igen op med drengene, der havde fundet en bar, hvor de bød på deleøl, før aftenens sidste udflugtsmål.

Cafe Central er nemlig mit foretrukne valg i Flensburg by, og drengene kunne begge lokkes til at prøve favoritretten: “Pandefisk med bacon-brasede kartofler og sennepssovs”. Er du vimmersvej, det er bare så godt – hver gang! Min indre pensionist kan simpelthen ikke få armene ned.

Efter måltidet svingede vi slutteligt forbi kiosk og supermarkedet Rewe, inden vi igen satte os til rette i bilsens bløde sæder.

Og så gik turen ellers hjem mod Aaller’n – med partyplaylisten på, dårlige vitser og uddeling af det sidste blandselvslik. Fra Kolding til Randers, følte jeg at en halv time var gået, men sådan er det i godt selskab.

Jeg tror hvertfald, som Lille E fik sagt en gang eller tre, sagtens det her, kunne blive en ny, fast tradition.

4 Comments

  • Tine

    Nu er jeg igen bagefter i min bloglæsning, men det her ser simpelthen så skønt ud! Jeg elsker Tyskland og deres julehygge – min far er afsted på julemarked hvert år, og jeg er altid lidt misundelig. Den store pyramide i toppen er så flot! Dem samler vi på i min familie – jeg har en meget, MEGET mindre udgave stående herhjemme. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *