– At kalde alle omkring os for ‘Skat’. Vi er mere til navne som Grülle, Fidusan, Filopschenstein, Mumma, Snuppa eller andet, der lyder latterligt.
– Mode. Virker håbløst uoverskueligt at få en ny personlighed, der går op i at købe tøj, som fremmede trendsettere synes er flot, lige den sæson. Meget nemmere (men sikkert grimmere, bevares) bare at gå i det, man selv kan lide.
– At krænge hele sit privatliv ud på nettet. Det er så flot og fint til dem, som har mod på det, men vi springer bare lige over her. Det er vi alligevel lidt for private til.
– Vi er tilgengæld fuldstændig klar over, at det er komplet selvoptaget, at have en blog om vores temmelig ligegyldige og trivielle tilværelse, som vi ævler om på langt over 10. år i træk. Hvem sagde selvforherligende storhedsvanvid? We do! Men at fortsætte med sniksnak og fjollede lister, er vi unægteligt fan af – modsat tanken om en masse events og spons (som vi har takket pænt nej til, mange gange) og indlæg med catchfrases og belærende budskaber. Vi dur ikke til det, og forbliver i den leverpostejsfarvede, knap så realityprægede dagbogsstil.
– Te. Altså det ser så pænt ud, det lyder lækkert og tedåser er ganske bedårende, men har du smagt kaffe? Det er fandme fantastisk.
– At frygte, at gå alene gennem byen/parken/på havnen om natten efter byture, job eller besøg – det er nogens øjne naivt, men vi er ikke synderligt bange for øksemordere og voldtægtsmænd. Og med et utal af uskatte år bag os, med ovenstående opførsel, ville det også have været spild af energi – og taxapenge.
– Sport. Det der med, at gå op i fodbold, blive hidsig over håndbold eller bruge eftermiddage i skøjtehallen til lyden af ishockey, er bare ikke rigtigt noget, som vi kan se for os.
– Højder. Komplet irrationelt, men vi håndterer det ikke særlig pænt. Om vi så skal stå på en skammel og nå en skål på en hylde, eller ud at flyve, er følelsen den samme.
– Ulykkelige film på tv. Hver eneste gang, at nogen siger ‘husk kleenex!’, ‘jeg hulkede mig igennem den’ eller ‘en rigtig tåreperser’ så ved vi lige præcis, hvad vi ikke skal se.