.. på 16 dage.
Ingen der læser med her på domænet, er i tvivl om, at K og jeg har verdens mest betænksomme og gavmilde omgangskreds. Vores sødste luksus, er at vores famile og venner, mest af alt udviser deres kærlighed i tid – tid sammen med os, er nemlig den gave vi elsker allermest at give, og at få.
I vores familie med to pædagogforældre og to søstre på 111 kvm., kunne man indimellem som ung teenager finde sofapladserne klemte og væggene lidt for tynde – nu tildags kan vi ikke få nok. Også selvom vi langt fra er enige om alt med hverken kæreste, venner eller familie, er der plads til os alle og diversiten styrker såmænd fællesskabet ganske fint – det er sgu aldrig kedeligt.
Og det er jeg uendelig taknemmelig for – det er nemlig ikke givet, og det opdager man nemt, både på ens arbejde på bosted, hvor der er en hel del mennesker, men også på på instagram og blogs, og i min omgangskreds – der er mange, der føler sig ensomme, eller har splittede familieforhold. Og det må være uendeligt hårdt.
Så tid med mine favoritmennesker er vigtig – jeg kan ikke finde fornuftigere steder, at prioritere min energi.
Udover selskab, regner der altid med både snaps, msn- og sms-samtaler med kollegaer, venner og familie (også med dem, der bor med en vid afstand), hvor jeg også altid mærker, at jeg er rigtig heldige med hvor mange der vil mig. Folk der spontant får lyst til at sende mig et sjovt link, tagge mig i et fjollet meme, eller spørge til min dag. Alle disse små vink, gør mig glad hver gang – ligesom responsen gør, når det er mig, der starter ping-pongen op.
Så når jeg skriver, at 13 søde tanker er tænkt på 16 dage, er det en løgn. Vi er nærmere ude i 13000, hvis vi tæller søde bemærkninger, kopper af venindekaffer, der er hældt op til mig fra andres kander, og skægge sms’er der er sendt mig.
Men jeg har fået 13 søde tanker leveret, der er udmundet sig i fysiske elementer, og dem har jeg lyst til at vise – velvidne, at alle de ovenstående ikke-fotograferbare-tanker, er de allervigtigste, og at gaverne blot er et billede på ovenstående solide forhold.
Alle mulige søde gestuser, gaver og ord, har nemlig regnet ned over mig, og jeg ved godt, at nogle af gaverne er givet som indflytter-gaver, men det er faktisk et fåtal.
Med andre ord, er det ikke et særsyn, at jeg når en måned er ovre, er en håndfuld småting rigere, men ofte går det bloggen forbi. Og måske er der flere ting, jeg helt har glemt på disse 16 dage – det tror jeg sådan set, der er.
Så denne gang, skal I med, på hyldest til alle de søde folk – både dem viser kærlighed i form af gaver, og dem der leverer den i opmærksomhed og tryghed – tit og ofte går det jo hånd i hånd, men intet er mere rigtig, end det andet.
Og netop derfor skal I også få lov at se, de smukke, søde og sjove ting, jeg i stort og småt er blevet overrasket med de sidste to uger:
5 Comments
Janet/Livsmoden
En halv liter håndsprit!
Fra min søde bekymrede virusforskrækkede søster.
Tanken blev uddelt, ikke blot til mig, men til alle inviterede fødselsdagsgæster, ved ankomst til hoveddøren.
I stedet for kram, fik vi hver en spritbeholder – og strenge instrukser, for omgang indendørs.
/Janet Spritsprutomtåget
venterpaavin
Sikke sødt af hende – hun har da tydeligvis slet ikke kunne holde tanken ud om, at nogle af hendes kære, blev unødigt smittet ??? Godt initativ.
Jeg har permanent håndsprit ved alle håndvaske i hjemmet – både for at spare på håndvaskeriet og fordi det er praktisk – og har haft det i årevis, og var absolut blevet glad for et tilskud ?
Tak for det søde input.
– A
Pingback:
Tine
Sikke et dejligt indlæg. Du sætter virkelig godt ord på den dejlige følelse, gavegivning- og modtagning indebærer, og jeg er også ret heldigt stillet i den afdeling. I sidste uge havde min kollega en træstamme med til mig fra Lagkagehuset, fordi hun ved jeg elsker dem, og fordi bølgerne var gået lidt højt imellem os dagen før, hvilket havde gjort mig ret ked af det. Konflikter er svære, men det er SÅ rart at kunne komme ordentligt igennem det på voksen-måden, der selvfølgelig indebærer kage.
venterpaavin
Hvor er det dejligt, du kan genkende dig selv i ordene – man bliver så glad af at huske sig selv på, hvor heldig man er? Og sikke en god kollegagestus – selvom man ikke er enige, om alting, kan man sagtens have et rigtig solidt venskab/familieforhold/samarbejde – og kage er altid en god forsoningsgave?
– A