Fritter til morgenmad, rødvin til nerverne og en lille fjer, at pynte med.
March 9, 2020
Så blev det hverdag igen. Min weekend har jeg brugt i sommerhus, i allerlaveste gear, og det var helt umanerlig skønt – der har både været videomarathon i timevis, kortspil, vin og udflugt til Grenå på programmet, og det har alt sammen været virkelig hyggeligt.
Men nu er jeg hjemme i Aaller’n igen, og det skal man selvfølgelig heller ikke kimse ad – har hvertfald flere rigtig rare ting i ærmet, de kommende dage.
Men før, jeg tager hul på ugen, vender jeg naturligvis lige bøtten med fraklip fra de foregående 7 døgn, på hovedet.
Jeg fik fx:
.. været på brunchtogt med K og fælles yndlingsveninde, i anledning af hendes fødselsdag. Sindssygt hyggeligt – vi tre kan snakke hinandens øre af. .. købt ny neglelak og fingering, på tur med lille E. Den er lidt grotesk, på Herkules-måden og det gør mig glad... smidt lidt farve på aftenvagten torsdag. .. hygget med stjerneskud i sommerhuset... og fundet skønne favoritspots i Grenå... og drukket vin og spillet spil. Skægaben havde tydeligvis brug for det, efter jeg bankede ham 4 x i træk i Vildkat. Det første, jeg har vundet sådan cirka, på 10 års forhold. Skidesjovt! Hvis man spørger mig. Måske I kunne have lyst til at komme med på en kigger om sommerhusturen i et andet i indlæg, ligesom I har været før, både hos mig og K? .. smidt fødderne op på job, for en kort bemærkning. .. spist slik i liggende position. .. spist 25 kroners bagels i søsterselskab. .. set en af Tim Burtons bedste. .. fået fritter og smørrebrød til morgenmad. Yum!