blogleg,  dagens humør,  ego

5 spørgsmål til din søster #7

A spørger K:

Hvilket item gad du gerne du bare kunne trykke “læg i kurv” fra sidst, du var på rov i netshopping-land?

Jeg drømmer helt vildt om disse sneakers for tiden. Der er et eller andet over farvekombination, som jeg bare længes efter i min samling.

Hvordan skal din bøf steges?

Et sted lige efter medium, men alligvel før den er rigtig rød. Ej, hvor er længe siden, at jeg har spist en rigtig bøf.

Hvordan reagerer du under tidspres?

Jeg bliver enten vanvittig effektiv og finder mit ‘ekstra’ gear. Andre gange tror jeg bare, at jeg har fundet gearet. Så bliver jeg overmodig og endnu mere tidsoptimist end jeg er i forvejen. Dette forsinker mig desværre en del, da jeg pludselig tror jeg reagere på et af de tusinde impulser, som jeg har.

Hvad tegnede du mest motiver af, som barn?

Det ved jeg ærligtalt ikke. Jeg kan dog huske, at vi til tider tegnede slikbutikker – om jeg tegnede det mere eller mindre aner jeg dog ikke.

Hvorfor en kat og ikke alle mulige andre kæledyr?

Jeg kan ikke lide andre dyr – hunde frastøder mig, jeg synes gnavere er skadedyr, det samme gælder krybdyr og dem fra bondegården tror jeg ikke rigtigt jeg forventes, at tage stilling til.
Jeg er ikke engang sikker på, at jeg decideret kan lide en kat. Altså Minerva er bedårende, irriterende og herre sjov, men jeg bliver bare aldrig sådan et ægte kæledyrsmenneske. Den slags som ville orke, at tage sige af et alt for hjælpeløst dyr. Det er katte jo heldigvis ikke.

K spørger A:

Hvornår føler du dig allermest som dig?

Når jeg er sammen med dem, der kender mig allerbedst, og snakken flyder om alt og ingenting, mens timerne bare flyver – mine søstre og Skægaben, min kerne af gode veninder og vores forældre, er mine bedste livsvidner.

Men generelt, føler jeg mig meget som “mig” i de fleste timer af døgnet – også i eget selskab, men der bruger jeg meget tid i eget hoved, med dagdrømmeri og luftkasteller, hvor jeg ikke altid tænker over det. Men især sammen med de folk, der kender mig bedst, opdager jeg, når jeg bare er en rigtig god udgave af mig selv og trives i livet – så det prioritere jeg en hel del.

Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?

“Det lille hus på prærien”, som jeg pt. læser op af på ugentlig basis, for Skægaben. De bøger har jeg gennemtæsket i sluthalvfemserne, så dem skoles han i. Det lyder toppensionist-agtigt, men det er virkelig hyggeligt, med sådan et aftenritual – især de uger, hvor vi kun ses om aftenen før sengetid i 5 ud af 7 dage. Alle andre dage, er det ham, der står for læseriet – der har vi pt. gang i fantasybogen “Kongen” af Jim Lyngvild.

Hvad ville du gøre anderleds i dit liv, hvis penge lige pludselig ikke var noget, som du skulle bekymre dig om?

Mit tankemønster, hvad angår forbrug. Jeg knalder gerne meget af min beskedne løn af på 3-4 cafebesøg om ugen, udflugter, fjollede gaver, lidt til huset og tager tit på ferie, og er ikke nærig med at tage tusinde livsnydervalg. Men jeg er stadig meget forsigtig med penge, og har altid en buffer – jeg har aldrig haft lån, dankort og kassekredit. Så det var vildt grænseoverskridende at låne til huset – det kan stadig give mig komplet koldsved, for “hvad nu hvis?” Fik jeg spontant 25.000 i morgen købte jeg en elcykel, en røvfuld sommerkjoler, inviterede min familie i byen og resten røg nok ind på “hvad nu hvis”-bufferen. Men at være sikret økonomisk overflod hele livet.. det ville være så anderledes et liv, at jeg slet ikke kan forestille mig det.

Hvornår bliver du sur?

Når folk pådutter mig hensigter eller ligger ord i min mund, jeg aldrig har sagt. Jeg håndterer det meget lidt pænt, at blive tillagt negative kvaliteter, baseret på antagelser. Det sker dog heldigvis meget, meget sjældent, men når det gør, står der røg ud af ørene. Det samme, hvis folk glemmer aftaler over flere gange – hvis man er sløset med min tid, føler jeg mig meget lidt respekteret. Og meget pissesur. Hvis folk aflyser, eller fortæller, de har glemt et eller andet, som de havde ansvaret for at fixe, og ordner det senere, er det tilgengæld helt helt fint. Det skal der være plads til – forhåbentlig også, når det er mig, der kommer til at glemme et ærinde på to-do listen. Men har man ikke skrevet det ned, sat en alarm eller på anden måde gjort sig umage for at huske det, synes jeg det er virkelig tarveligt.

Hvad tror du ville overraske folk, at få af vide om dig?

Det overrasker altid folk til jul, at jeg ikke kan lide æbleskiver. Og at jeg ikke har kørekort, forvirrer også tit på job, når der fx skal hentes medicin. Ellers oplever jeg en forundring, når folk finder ud af, jeg ikke ved noget om fjernsyn. Og at vitterligt ikke tænder TV’et (eller nogle former for nyhedsportaler og film -og serie-streamingtjenester), mere end få gange om året, på eget initativ. Havde slet ikke funktionelt TV eller nogle apps tilknyttet i årevis, før jeg flyttede sammen med sportsfreaken og serienørden, for 2 år siden. Jeg ser dermed hovedsagligt fjernsyn, hvis Skægaben og jeg bliver enige om at se en film på 1-2 gange om ugen, eller hvis jeg har/er på besøg, og vi i den sammenhæng, sætter noget sjovt på. Helst Disney, Superheltefilm, Starwars, Harry Potter og de komedier, jeg har set tusinde gange før.

Men jeg gør det noget nær aldrig alene. Og hvis der kører noget i selskab med folk, snakker jeg, glor mobil og tømmer opvasker i mens – det kan man være sikker på. Men oplever, at det undre folk – TV er åbenbart noget, mange også hygger sig meget med alene. Her nævnes især serier, hvor den nyeste jeg har set, er en sæson af, er Prison Break 1 (.. hvilket blev gjort i løbet af en uges tøse-fest-ferie, i en venindes forældres tomme hus, engang i gymnasiet).

Det er absolut ikke af nogen principiel grund, det er sådan – det fanger mig bare ikke rigtig at se TV. Så skal det være noget bestemt – som da jeg fik nys om at der var lavet denne dokumentar-serie – så jeg hele lortet i et stræk, mens jeg lavede mad og vaskede tøj.

Og så ser jeg indimellem Gilmore på Netflix, hvis jeg har tømmermænd i solotilstand – men sidst, jeg husker at have gjort det, var en dag i december, hvor jeg ikke kunne holde mit eget hoved. Puh, det var en hård omgang. Men alt bliver bare bedre, når man er i selskab med Luke Danes. Og Jess, den skønne idiot.

Fik du læst de andre søstre-krydsforhør? Ellers så finder du dem her: 1#,#2, #3, #4, #5 og #6

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *