Lyder jeg forelsket? (Lidt om pral – og lidt om garnrester, og hvor du kan bruge dem)

Igen-igen har vores kære mor overgået sig selv, i fantastisk strikkekreation, og endnu engang er jeg modtageren af hendes værk.

Denne her cardigan, har været undervejs længe, så jeg har kunne følge dens vej fra reste-garn til begyndende farvelademekka-strik, og været helt ekset med ideen. Det er den famøse designer Lærke Bagger, der er kommet på konceptet, som tilføre et (i mine øjne) sejt, tilfældigt og råt look, der supplere de blide farver og bløde matriale perfekt, i sådan en cardi som denne.

Men hun har egentlig lavet den til sig selv, hende vores mor, og jeg blev derfor meget, meget overrasket, da jeg kom ud forbi barndomshjemmet i mandags og der lå en stor blød pakke ved siden af min kaffekop, i drivhuset.

“Det er ‘Store Annedag’” sagde hun frejdigt, med en stemme, ren som nyfalden sne, da jeg gestikulerede mod den store puf med sløjfe og bånd og bakken med fine planter og blomster.

“Så det er det?” sagde jeg, velvidne hun nok kunne høre tandhjulene knage bag mine frontallapper.

Det viste sig, at fruen synes, der er alt for få fødselsdage på et år, og at vi derfor måtte holde en ekstra, bare for, at jeg kunne få cardiganen. Fantastisk idé, ikke? Hun havde simpelthen synes, den var for tillukket i toppen til hende ved sidste prøvning, og fremfor at travle hele baduljen op, og lave den om til hende selv, snævrede hun dele af den 36 masker ind og besluttede, at den så måtte blive min.

Jeg synes den er så flot, tung og tæt – nærmest jakkeagtig, og bliver helt perfekt til sensommeraftner og kolde efterårsdage. Hun har også tilføjet en lille låsemekanisme, iform af en perlepyntet nål, og det er nu dejligt at have muligheden for at lukke til.

Dertil kommer, at der er garnrester tilbage fra hendes gymnasietid og fra K’s babytæppe, med i værket, og det i sig selv er topcharmerende. Dog er der selvfølgelig også nyere sager, som lækkert håndfarvet garn fra K’s Snirkelværket biks, men harmonien i den fortælling er jo ideel. Alt kan bruges, og netop det, er det smukke ved den.

Lyder jeg forelsket? Godt, for det er jeg.

Som K så rigtigt sagde det, i sit opslag her, om selv samme trøje:

.. vi stopper ikke med at prale med vores mor’s evner forløbig.

Det er aaaalt for svært, at lade være – så hvorfor arbejde i mod? Der er i mine øjne hvertfald kun fine ting, at finde på hendes Instagram, hvis du spørger mig.

Jeg er en heldig loppe, er jeg.