A,  blogleg,  fjoller,  Føljeton,  K,  snaksnak

5 spørgsmål til din søster

A spørger K:

Hvad er den bedste bonus, der kom ud af coronareglerne, hvis man spørger dig?

At vi ikke behøver kramme alle og enhver, og at folk har fået øjnene op for, hvor vigtigt god håndhygiejne er. Jeg var ikke typen som drønede ud efter håndsprit i store mængder – jeg havde allerede huset og håndtasken fuld. Efter over 10 år i sundhedssektoren sidder den slags allerede på rygraden.

Definer “smagen af sommer”?

Jordbærtærte, koldskål og mad på grill – det smager af ægte sommer.

Hvad glæder du dig til pt.?

Jeg glæder mig til at fejre vores lilleste søsters kandidat! Er sikker på vi får den dejligste fest.

Hvorfor blev du vred, sidste gang det skete?

Jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Når andre voksne forsøger, at irettesætte mig eller skælde mig ud bliver jeg en smule rasende. Det vil jeg på ingen tolerer, og det kan godt slå lidt gnister.

Hvis du havde Just-Eat på menuen i aften, hvad ville du så bestille?

Jeg tror sgu, at ville have mig en pizza med fritter – eller måske sushi. Fik sushi fornyelig og indså, at det sker alt for sjældent.

K spørger A:

Hvad har du brug for, for at være glad?

Rigtig meget tid sammen med dem jeg kan lide, generel økonomisk ro, et trygt land at leve i og mulighed for at mærke efter, hvad jeg har lyst til.

Hvis du blev tvunget fra Aalborg, hvor ville du så flytte hen?

Hæhæ, gætter på jeg ikke bare kan sige bydele som “Gug”, “Skalborg” eller en af de kvartere/postnumre, der klistre sig op af midtbyen? Dey er næsten snyd. Mit hjerte banker dog altid for Århus, og er der 3-5 gange årligt, så det skulle nok være der hvis der skulle sadles helt om – glæder mig allerede til næste udflugt til smukke Smilets By, som faktisk er næste lørdag.

Hvad går du slet ikke op i?

1) Sladder, skandaker og kendis’er – ved aldrig hvem nogen er; hverken i Kongehuset, X-factor, Paradise eller i radioen. 2) Dullegrej – det siger mig altså nul og niks. Jeg har en mascara, en transparent pudder, en concealer, en flydende eyeliner, en pincent, en pimpsten, samt en billig shampoo og bodywash. Ingen skrub, balsam, hårkure, masker, saltvandssprays, gel, skum, skintonic, cremer, makeup-fjerner, øjenbrynspensler, eller sminke ala “ pynt på øjne, læber, kinder” osv., og mit hår er ufarvet og hjemmeklippet. Magter ikke at sætte mig ind i det, men kan godt se, at de tøser, der rocker det show, er SÅ fine. Deodoranter, neglelak og parfumer har jeg tilgengæld altid rigeligt af, ligesom jeg er hysterisk med at få barberet ben mv, og vasket hår hver dag (trods alle skønhedsfolks råd mod den slags), og smykker ryger der altid på. Så lidt tøseri bliver det da til – det er bare ikke på dullegrejfronten. 3) Serier. Har kun set den første sæson 24 timer, da jeg var 12, og så en del Gilmore Girls, hvor jeg er ret sikker på, jeg efterhånden har set alle afsnit – på den udecipinerede måde, hvor det har taget 10+ år.

Hvor skal du spise din næste ude-måltid?

Skægaben og jeg har talt om udflugt til altid sommerfine Hals/Blokhus/Løkken i morgen – så måske der?

Hvad bruger du for meget tid på? Og hvorfor?

At dagdrømme. Og på at rode “spotvare” hylderne gennem på handletur, uden egentlig at købe noget. Kan bare ikke helt styre det.

2 Comments

  • Randi

    Jeg har lige som du slet ikke haft brug for at købe håndsprit under krisen – havde et godt lager, og der er til et stykke tid endnu. Jeg har ikke behøvet at ændre noget i forhold til håndhygiejne for at leve op til anbefalingerne, men har bare gjort præcis, som jeg plejer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *