A,  afslapning,  der er altid noget at fejre,  lækkerier,  PURE NICENESS

“10 år Niels!”, to gedint lækre kager, nostalgi-pommesfrites og den bedste laktosefrie is.

Hurra – så kom solskinnet tilbage!

Jeg ved ikke, om det gjaldt hele landet, men størstedelen af døgnet igår, stod Nordjylland hvertfald i vand.

Ganske taktisk sov jeg fra størstedelen af det pga. nattevagt, og da vi sidst på eftermiddagen kørte til Blokhus, kom der kun et par ordentlige skybrud, da vi sad inde og spiste lækker aftensmad, og så var det ovre, og endte i herligt, lunt “is-til-dessert”-vejr efterfølgende. Perfekt timet.

Og det har øjensynligt holdt natten over, hvilket er lige i øjet, eftersom Lillesøster E og jeg har aftalt en skovtursdate, inden jeg skal i aftenvagt, og med lidt held er alt græs også tørt til den tid.

Så før jeg stryger i bad og fixer en job-madpakke, at fyre i tasken, får I selvfølgelig “ugen der gik” foto’s fra rodekassen.

De kommer lige her!

Jeg fik bla.:

.. suprisefejret mig og Skægaben’s 10 års dag. Vi har nemlig ikke nogen dag, da vi var løst sammen i cirka et år, før vi blev ræddi kærester (Skægaben ville heldigvis gerne vente på den lettere ubeslutsomme dame, han havde fået øje i hans kammerats venindekartotek *hjerte hjerte*). Men(!) første gang vi mødtes – en fuld tirsdag nat i Jomfru Ane Gade – er 10 år siden denne sommer, og det er godt nok for mig til at stable rosébobler, gave og romkugler på benene. Det var sgu bare pisseheldigt.
.. drukket kaffe, spist karameller og snakket dagen væk, med K.
.. leveret denne søde babycardigan til ejerens mor, der var i Nordjylland og inviterede os forbi.
.. Det blev til en skøn sommerhus-aften med prøvning af alkoholfrie øl, masser af røverhistorier og god stemning. Der går heldigvis ikke længe, før jeg ser hende igen.
.. indset hvor kikset meget, Skægaben og jeg matchede den anden dag, i grønt/plante tema ala. t-shirt og shorts vs. kjole og broderet læderjakke.
.. besøgt min mors moster og sammenlever til tons af kaffe, havevandring og hyggesnak. Folk mellem 75 og 85 er altid meget mere interessante at hænge ud med, end det skulle lyde til – især de her to.
.. besøgt søde Lille E, og Barnaby, som der altid forelsker sig på ny i min leopard taske.
.. og bestilt lækker mad, set Scary movie, i ægte proletar stil. Fritterne var fra et nyt sted, og smagte ligesom Sunsets, som jeg ikke har fået i årevis – det var en ting, da man startede med at tage bussen til “centeret” i 4./5. klasse.
.. gået om bord i Penny Lane’s bedste fra kagemontren, før der skulle grilles pulled pork.
.. svælget i skøn is i Blokhus – deres laktosefri versioner findes ikke bedre.

Hvad er din uge gået med?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *