fortællinger,  jeg drømmer om,  Jubiii,  K,  krimskrams,  snaksnak,  Snirkelvaerket

Om at kende sine begrænsninger og om nye færdigheder

Jeg er typen der altid har masser af ideer og drømme, når det kommer til at være kreativ. Jeg kan komme i tanke om tusinde ting jeg gerne vil lave, og tusinde ting jeg gerne vil lære. Det med at lære nye ting er dog ikke min spidskompetence, da jeg både er en smule doven, utålmodig og udstyret med et temperament, som kræver at jeg kan se resultater ganske hurtigt.

Vores mor er den vildeste kreadame, som jeg kender. Vi er flasket op på hjemmesyet tøj, glimmertuscher, papirklip i vinduerne, kreaprojekter til børn, perler, akvarelblyanter i skufferne og lyden af en symaskine. Det er måske også der, hvor interessen stammer fra?

Anyway, så har jeg jo brugt en del tid på det med garnfarvning de seneste år tid. Det er en fantastisk hobby, som jeg elsker ganske højt!

Jeg har dog også haft lyst til, at kaste mig over noget mere. Så jeg forsøgte mig med det mest nærliggende – nemlig, at strikke. Det fik jeg da også lært, sådan til husbehov i hvertfald. Og jeg hadede hvert minut af det. Jeg er slet ikke gearet til så stille siddende og langsommeligt arbejde. Så det projekt måtte lade livet næsten ligeså hurtigt, som det var blevet startet op.

Fornyelig holdt min mor og jeg endnu et af vores krea-møder. Vi kan snakke om kreativitet og projekter i timevis, og vi får altid lidt for gode ideer.

Denne gang blev det til, at jeg skulle lære at sy. Den gamle symaskinen fra barndommen havde stillet træskoene, men mor hev (i en kreativitetsrus) kortet frem og købte en vanvittig lækker maskine. Hun havde drømt om en ny i flere år.

Så planen blev, at vi skulle holde et par øvedage, hvor jeg skulle lære diverse funktioner og metoder at kende, så jeg kunne sy selv.

Se, det blev en succes – selvom det godt nok kostede en gammel, semi-stjålet maskine livet. Jeg var kommet i besiddelse af en noget ældre model, fra et familiemedlem, som var rejst på ferie. Den gik op i flammer indenfor den første time. Ups. Men derefter gik det næsten som en leg!

Så nu er jeg næsten sådan en der kan sy! En lille smule. Og jeg elsker det.

Hvornår har du sidst lært en ny færdighed? Og hvad var det?

3 Comments

  • Agnethe

    Hvor ser de fine ud og skønne farvesammensætninger 😍 Jeg er selv produkt af en kreativ mor og vokset op med hjemmesyet, hjemmestrikket og hjemmegjort, dog havde jeg forsvoret, at jeg nogensinde ville komme til at sy! Der skete bare et eller andet magisk, da jeg fik børn og nu er det både børnetøj, tøj til mig selv, ting til hjemmet, gaver og meget mere! Det stopper nok ikke lige med det samme igen og jeg har ødelagt 2 ældre overlockere i processen 🙈

    • venterpaavin

      Det var heller ikke noget, som jeg havde planlagt – det skete lissom bare, og jeg kan mærke, at jeg har fået et vildt godt indtryk af det😍 Syning passer lige til mit temperament😅

  • Piskeriset

    Ej hvor fedt! Der er noget yderst tilfredsstillende i at skabe noget selv 🙂

    Jeg overvejer pt. at genoptage at tegne – var ganske ok til det for mange år siden, men har ikke fået holdt det ved lige…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *