Uhygge på forskud – et kig i Dukkehuset på en mørk og regnfuld dag.
October 31, 2020
Så er det i dag, der ringer ind til Halloween, og for mig at se, er det om nogen en højtid, der deler vandene hos vores generation, der ikke er opvokset med det, som en almen tradition. Enten synes man det er latterligt og amerikanskt at følge trop, eller også synes man, at det bare er lidt hyggeligt, at have endnu en anledning til, at lave tema-dag over et koncept.
Selv kan jeg sagtens sympatisere med gruppe 1, selvom jeg mest på den sidste. Men det er måske fordi, at jeg gik jeg i klasse med en pige, som var ny på skolen og fra første færd holdte ‘Halloweenfest’ hvert år fra 4.-9. klasse af (lang tid før supermarkederne svømmede over af pynt, og der var kostumer at købe i anledningen på internet eller i Fætter BR).
Det var total eksotisk med den idé dengang, og “vildt godt fundet på” med sorte sække på bordene, stearinlys over alt, rød sodavand med “blod”-mærkater og udskårne græskar, som vi alle følte at hun, og hun alene, havde opfundet. Frygtede dog altid raslerunden, da absolut ingen kendte til Halloween de gange vi var afsted, men husker at folk var vildt søde til at bakke op – det var dengang folk havde et par kroner i kontanter liggende, uanset hvad. Husker særligt, vi blev inviteret ind til kage hos et ældre ægtepar, der alligevel havde deres børn til aftenskaffe. Det var både en kende sært og umådelig sødt, og vi fik forklaret hele billedvæggen i stuen, før vi fik takket af og begav os hjem til uhyggen.
De fester har gjort, at det på en måde har en barndomsklang hos mig, selvom de færreste i 1999 ,holdt den slags børneevents, mig bekendt.
Derfor havde jeg også synes, at det var vældig hyggeligt, da Skægaben her i oktober annoncerede, at han gerne ville forsøge at skære græskar i år, og jeg købte gladeligt ind på den næste handletur. Denne beslutning mundede så temmelig spontant ud i en “Halloween før tid”-dag, sidste søndag, hvor vi begge var hjemme på samme tid og ingen planer havde – det sker vitterligt aldrig. Men vi var begge rendt ind i en aflysning, aftenen inden, sådan ud af det blå. En borger kom hjem fra sygehus og vi skulle derfor bruge en mand mindre mand i aftenvagt (da ingen skulle ledsage vedkommende derude), hvorfor jeg fik foræret fri fra bostedet, og Mandeholdet havde måtte aflyse en mini-polterabend pga. det nye forbud. For søde Mette havde lige strammet coronagrebet, og da vejret ligeså ubønhørligt opfordrede os til at blive indendørs, måtte vi finde på noget.
“Hvad så egentlig bedre at gøre, end at gribe det græskar og få en hyggelig dag ud af i morgen?” blev vi enige om, da vi 23.30 mødtes under dynerne, efter min aftenvagt var slut. Vi skulle da holde wannabe-Halloween, skulle vi.
Og som sagt, så gjort.
Dagen forløb således:
Perfekt uhyggelig hyggedag, hvis du spørger mig.
Hvad med dig: Skal du lave/har du lavet noget Halloween-præget her i år?
I har godt nok gjort meget ud af det 🙂
Jeg er med på den så langt, at jeg pynter lidt op ude foran ved vores hoveddør med græskar i forskellige størrelser og farver + et par potter med blomster i efterårsfarver. Det er så det for mit vedkommende – men det har taget mig nogle år at gå fra at synes det er noget værre pjat og over til at synes, at det er da meget hyggeligt at gøre noget ud af det.
Haha, jeg takker – der var jo sådan set kun købt et græskar, og resten blev improviseret hen ad vejen, men det blev da hæderligt temamæssigt 😄
Lyder hyggeligt og flot med pynterierne – jeg har også i mange år både forbandet Halloween og Valentinsdag langt væk, men er ligesom du også gået over til, at se hyggen i det, selvom det ikke behøver at være det helt store showoff stykke eller noget i den dur 🙂
Græskarsuppe er hvad jeg kan svinge mig op til. En uhyggelig film er også OK. Uden småkravl i huset er vi ikke hoppet på traditionen. Til gengæld er alle kvarterets børn med på det værste. Og deres forældre. Det er altid uhyggeligt at lufte hunden sent, for der stikker blodige ben og arme ud af bilers bagagerum, hænger kæmpeedderkopper i træer og hække, ligger afpillede kranier i bede og flyder blod overalt. Det er lige før jeg er i tvivl, om ikke der skal ringes til politiet…for en sikkerheds skyld.
Det er alt for lang tid siden, jeg har læst blogs, sådan ordentligt, men hvor er det bare rart. Min blogloving er gået ned og vil ikke installere igen. Men så må man jo bare søge på dem.. Og det blev et hyggeligt gensyn. Sikke et dejligt efterårskig i dukkehuset <3
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish.AcceptRead More
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
6 Comments
Ellen Nielsen
I har godt nok gjort meget ud af det 🙂
Jeg er med på den så langt, at jeg pynter lidt op ude foran ved vores hoveddør med græskar i forskellige størrelser og farver + et par potter med blomster i efterårsfarver. Det er så det for mit vedkommende – men det har taget mig nogle år at gå fra at synes det er noget værre pjat og over til at synes, at det er da meget hyggeligt at gøre noget ud af det.
venterpaavin
Haha, jeg takker – der var jo sådan set kun købt et græskar, og resten blev improviseret hen ad vejen, men det blev da hæderligt temamæssigt 😄
Lyder hyggeligt og flot med pynterierne – jeg har også i mange år både forbandet Halloween og Valentinsdag langt væk, men er ligesom du også gået over til, at se hyggen i det, selvom det ikke behøver at være det helt store showoff stykke eller noget i den dur 🙂
– A
Janet
Græskarsuppe er hvad jeg kan svinge mig op til. En uhyggelig film er også OK. Uden småkravl i huset er vi ikke hoppet på traditionen. Til gengæld er alle kvarterets børn med på det værste. Og deres forældre. Det er altid uhyggeligt at lufte hunden sent, for der stikker blodige ben og arme ud af bilers bagagerum, hænger kæmpeedderkopper i træer og hække, ligger afpillede kranier i bede og flyder blod overalt. Det er lige før jeg er i tvivl, om ikke der skal ringes til politiet…for en sikkerheds skyld.
venterpaavin
Uh, det skal jeg simpelthen også ha’ lavet – der er så godt!
Og hah, se det lyder festligt – perfekt sted at skjule et reelt mord, hvis man nu var dén type🤣.
– A
karoline hughes
Det er alt for lang tid siden, jeg har læst blogs, sådan ordentligt, men hvor er det bare rart. Min blogloving er gået ned og vil ikke installere igen. Men så må man jo bare søge på dem.. Og det blev et hyggeligt gensyn. Sikke et dejligt efterårskig i dukkehuset <3
venterpaavin
Ih, sikke en mega hyggelig besked – dejligt, at du sådan fik lyst til en søgerundte og endte herinde igen 😘.
Det var virkelig den hyggeligste uhyggedag 🥰.
– A