gave,  gaver,  hurra,  Hyggeligheder,  inspiration,  K

Pakkekalender #1

Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det lavede jeg også for cirka 3 år siden, og jeg synes det var rigtig hyggeligt.
Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende.  
I vores familie får vi gaver hver anden dag – plus den 1. og 24. december. For ja, vores mor laver (nogle af dem med hjælp fra far) pakkekalender til alle andre i familien.

I denne uge er der blevet pakket 3 pakker op:

Den første gave var en Mumi-kalender. Det er efterhånden en tradition den der i blandt gaverne. Det er i hvertfald 3. år, og hun er heldigvis stadig vild med konceptet! Vi er alle fem i familien vild med Mumi-universet, så det meste derfra er i høj kurs.

Den 3. december var gaven en glaskugle. Vores forældre har samlet siden før vi var tænkt på, og hver eneste år er juletræet et pragtstykke uden lige. Og ikke en genganger i blandt de mange kugler. Jeg glæder mig allerede til at se træet i år.

5. december var der en flaske med saft under papiret. Vores mor elsker stikkelsbær, og da jeg fandt en flaske med det som saft måtte jeg slå til. Det er jeg nemlig aldrig faldet over før. Håber det er ligeså lækkert, som det lyder.

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle?

One Comment

  • Piskeriset

    Det er en superflot glaskugle! Og det er simpelthen så hyggeligt med pakkekalender 🙂
    Det er desværre ved at være nogle år siden, vi sidst har haft juletræ, og i år er ingen undtagelse. Men så pynter jeg med glaskugler andre steder. Har nogle liggende i en glasskål sammen med lyskæder, der lyser kuglerne op, og nogle madrelaterede glaskugler hænger nu i nogle grene i køkkenet 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *