.. hvorvidt jeg nogensinde lærer:
Ikke at bide negle, når en film er meget spændende. Havde vitterligt nul overskudsnegl tilbage, da jeg så ‘Han Solo’ i biffen.
Ikke at blive demonstrativt sarkastisk, når andre kunder i Netto spørger, om jeg ikke også synes, det er for dårligt, de stakkels, hurtigtløbende 16 årige, ikke får åbnet en kasse mere op pronto, på deres opfordring. Får altid storsmilende sagt, at jeg tænker det folk skal tage ned at handle i så god tid, at de kalkulere med kø-tid, akkurat som på motorvejen. Eller forklarer sødt, at jeg ikke har en ildebrand, jeg skal hjem at slukke. Eller ler højt og brøler “jøsses nej, den slags kan virkelig ikke hidse mig op”.
At værdsætte snevejr.
.. pludselig en dag, ikke længere kan klare:
At læse Harry Potter igenigenigen.
Mere smeltet ost?!
At genhører alt med Østkyst Hustlers for 100.000 gang om året.
Flere fingerringe i min samling.
.. spontant begynder at holde af:
At dyrke sport til højtspillende dancemusik, ledsaget af højtråbende instruktør, et ton af stærktsvedende damer, ink. mig selv – helt sikkert ude af takt i ført kropsnært træningstøj – og bare tænke “jeg elsker, at smide 300 om måneden for det her”.
Nye borgerlige.
Et liv i hjemmeværnet.
At samle på ligedele rav, englekort og drømmefangere.
.. hvornår jeg stopper med at smile over:
Hver gang en ny plante eller blomst titter op i haven, nu foråret er her.
Scenen i Casper & Mandrilaftalen, hvor Lars Hjortshøj sorterer müsli.
Skægaben, når han tager fat i min hånd om natten.
Tanken om jul – uanset årstid.
.. en dag kan begribe hysteri i form af:
Tinkahuer.
At gå op i hvorledes andre mennesker holder/putter/ammer/opdrager deres egne babyer, på instagram storys.
Mangel på frisørmulighed, sat op mod folk der dør, blot 2 måneder inde i lockdown 2.
Juicekurer i januar.
.. om jeg en dag ikke længere drømmer lidt om:
.. at få pandehår igen. Evig forbandelse!
.. at blive forfatter. Bare sådan, lidt.
.. at lærer noget sejt.
.. at ku’ rejse til Beverly Hills og fri til Dylan Mckay.