Bornholmerferie, dag 2

Fik du læst dag 1?

Hvertfald fortsætter ferieføljetonen her, i det dejlige Bornholm.

Denne torsdag stod solen bagende hed på himlen ligefra morgenstunden, og med planer, der primært skulle foregå ude i naturen, kunne det ikke være meget bedre.

Så idag kommer I der læser med, med ud i det blå, på tur til Svaneke by og Bryghus, samt med på et wildcard, der viste sig at være det helt rigtige at ha’ i baghånden.

Dag 2:

Vi startede dagen ud med at afprøve endnu en café på Rønne’s Torv – denne gang Munter, som fik æren af at være vores morgenmadsvært, havde vi tænkt. Men sådan spiller klaveret ikke helt på de kanter, for go’morgen-platter og hipstersmarte brunchretter i hverdagene, er ikke nået til Rønne, måtte vi erfarer gennem dagene. Der er slet og ret frokost og aftenkort, færdig arbejde.

Men det gjorde nu ikke spor for mig, for jeg spiser gerne aftensmadsrester når jeg står op, og Skægaben (der synes morgenmad kun er grød, gryn og rundstykker) fandt alligevel en crouque monsieur og noget æblekage, han var overordentlig tilfreds med.

Mig? Jeg faldt for lokalrøget ørred, æg og rugbrød, og jublede himmelhøjt, da jeg opdagede, der var store stempelkander med refill, og maden var også rigtig god.

Så kunne vi sætte kursen mod NaturBornholm, som er et rigtig flot, spændende og informativt oplevelsescenter. Der kommer du helt tilbage til Pangea, for at følge Bornholms tilblivelse, og selvom det kan lyde lidt nørdet, synes jeg den slags er interessant, særligt når formidlingen er god. Her var der både video’er, fine fund og interaktive maskinerier, så pilfingrene kunne være med, og udendørs området var meget velbesøgt af særligt børnene.

Klods op af NaturBornholm, ligger en af øens store, gratis attraktioner, nemlig Ekkodalen. Så selvsagt måtté vi jo lige smutte der forbi, og den idé var vi ikke ene om.

Heldigvis kan området sagtens rumme de mange biler’s passagere, når de slippes ud i det grønne, og vi fik lov at gå i slendretempo uden postyr, og fik kun nikket pænt og sludret med få andre hold.

Ekkodalen rummer mange ruter, hvor du bla. kan komme omkring Rokkestenen og andre fine ting, men vi var ikke opsat på en længere vandring – så meget friluftsmenneske er jeg altså bare ikke. Men smukt, det var der! Vi snuppede således 2-3 kilometer og drejede om et sted i skoven, fremfor at følge de gængse ruter på 7-12 kilometer, som de fleste andre begav sig ud på.

Så med sol på kinderne og gåbenene i god behold, fik Skægaben pejlet GPS’en ind på Svaneke by, der nu kun lå 20 minutters landevejskørsel væk.

Og sikke en dejlig by. Vi havde ingen reele planer, men sultne var vi og snuppede et lille mellemmåltid på det lokale røgeri – noget man vist skál opleve mindst et af på øen, og som findes i de større byer. Rigtig hyggeligt og uformelt, med udsigt til kanonerne ved vandkanten.

Resten af dagtimerne nød vi godt af, at Kristi Himmelfarts-ferien er lig “Den årlige Kunsthåndværk Festival” på øen, så vi fik luret keramik, smykker og andre fine sager, samt besøgte den fine loppebiks “Habengut” og Svanekes lokale, historiske købmand.

Aftensmaden fandt vi på Svanké Bryghus, som vi tænkte var oplagt at stikke næsen forbi. Flot og rummeligt sted, der blev fyldt op på rekordtid, da vi ramte klokken seks – vi satte os en time forinden, i et noget nær tomt lokale.

Vi tog os derfor god tid med ølkortet, fik vi valgt en af de mange valgmuligheder, og bestilte vores aftensmad i samme ombæring, fordi vi havde en bagkant, der hed klokken 19.

Vi havde egentlig kalkuleret det hele med, vi skulle til en kirkekoncert vest på i Nexø kirke – simpelthen bare for at se en af de berømte kirker indefra på en festlig facon – men den var blevet aflyst i sidste øjeblik.

Men der var ingen ko på isen – vi havde nemlig haft “Opalsøen” oppe at vende, som en af de mange steder, vi måtte sortere fra, da vi lagde ruteplaner for de to dage, vi havde leje-bil.

Nu kom den så straks tilbage på tegnebrættet, og vi satte således kursen mod den komplet modsatte del af øen, og kørte fra øst til vest – det er nok de smukkeste 40 minutter af mit liv på dansk jord.

Opalsøen var som lovet ganske prægtig – helt magisk og Harry Potter-agtig, i al sin råhed.

Slutningen af aftenen nærmede sig herefter og på køreturen hjem, fik vi således solnedgangen over kystsiden. Vi nød derfor bare at kunne skråle med på radiomusikken, til vi igen var hjemme i Rønne, hvor vi kunne stikke forbi tanken, efter en lille bid mad på vej til hotellet – stadig helt uden at behøve, at tage jakkerne på.