A,  anbefaling,  der er altid noget at fejre,  forkælet,  PURE NICENESS,  snaksnak,  VinSvin

Fire kulturelle udflugter, afværget druknedød og aldersforvirring

Altså, så er vi allerede igang med den sidste helstøbte juni-uge?

Det går da alt for hurtigt med det sommer, synes jeg! Det er ligesom med Lillesøster E’s alder – rygtet vil vide at hun fylder 25 på fredag. Det hænger altså mægtig dårligt sammen med, at jeg er født knap seks år inden, nu hvor jeg umuligt kan være forfærdeligt meget ældre end det. How odd!

Men i stedet for at bryde hjernen med den slags spørgsmål, vil jeg i stedet præsentere “ugen der gik” lige her for Jer. Det er da til at forstå.

Mine forrige 7 døgn gik bla. med at jeg:

.. har været ude og hygge med den søde ovennævnte lillesøster, og afprøvet “Kaffebaren”, som øjensynligt har klaret sin caféåbning rigtig godt i en coronatid.
.. nydt den solide tan, jeg oparbejdede i sommerkjolen til forrige søndag’s havefest.
.. og taget resteslik med på job – havde købt temmelig massive mængder, og både bridgeblanding, mini-Hariboposer og slikkepinde blev støvsuget behændigt af kollegaer.
.. været på det skønne ophold, som Skægaben (blandt meget andet skønt) gav mig til min 30 års. Helt fantastisk hyggeligt, luksuriøs og fantastisk tur, hvor vi både rundede fine Sønderborg og lidt sønderjysk kulturliv.
.. spiste lækker mad.
.. og nød godt af at vinmenuen kom med opfyldning på glassene. Det stak lidt af, ligesom vi kan lide det.
.. Og vi fik også en udflugt efter et smut i morgenbuffeen af den gode slags, men mere om kæresteturen en anden dag, tænker jeg? Hvertfald drukner det her indlæg, hvis det hele skal med – det er helt sikkert. Så dejlig en boble af tosomhed og oplevelser!
.. haft søde K til kaffe og fået ferie på hjernen.
.. så vi fik sovet på det, og fik så hørt Lillesøster E om hvorvidt hun ikke ossé synes den årlige, nu forliste april-tøsetur til Flensburg skulle gennemføres. Og det gjorde hun!
.. været forbi Kunsten og se smuk streetart, kombineret med dans og Tue Track musik.
Perfekt opvarmning til årets sommerlounges.
.. fundet et meme specifikt omhandlende mig.
.. blevet lidt tabt i de pæneste skyer på terassen i en kogendes varm aftenvagt, hvor jeg kunne tælle de første 20 af de store forflytninger, uden problemer, oven i alle de små og alt det praktiske.
.. været svært forelsket i min nye strik med 3/4 ærmer. De næste uger bliver vist knap så varme, så der skal den så meget bruges henad tidlige morgen og aftentimer.
.. været på den dejligste far/datter-tur, som jeg berettede om i indlægget her i går. Dén smiler jeg stadig over!

Rigtig god uge til Jer!

4 Comments

  • Piskeriset

    Kan du SÅ få solcreme på, unge dame! 😀
    Hehehe.

    Jeg ville blive en hummer på ingen tid, men det er faktisk lykkedes mig at opbygge lidt tan de seneste uger, selvom jeg har solcreme på det meste af tiden. Det er meget rart at se sommerlig ud 🙂

    • venterpaavin

      Enig – det klæder alle med lidt kulør, og jeg er så glad for skyggen, så i mange år fik jeg aldrig andet end lejlighedsvise røde smæld på kridhvid krop🤣.
      Men ja, klog af skade fra weekenden, har jeg haft noget solcreme på de brune arme og nakke i ugen 😁

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *