.. jeg låser cyklen foran job, i det regnen bryder løs.
.. hører en ung, frisk tøj-ekspedient overbærende sige: “Om du kan få rabat? Det må du hvertfald i begge sider af vejen på turen hjem”, med så meget charme, at jeg håber kunden blev flov over sin forspørgsel.
.. når folk synger med i bussen, uden at opdage det.
.. de netop har stemplet en hel køledisk med nedsat-pris-varer, i det jeg træder ind i Netto.
.. hver gang jeg griber det, folk kaster til mig – det sker så sjældent at det lykkes, at jeg føler mig lidt Mikkel Hansen hver gang det sker.
.. jeg støder ind i Harry Potter freaks, der når jeg beskriver mit kærlighedsforhold til Mcgonnagall med: “Tag en ingefærsalemander, Potter!”-citatet, og vedkommende i tilsvarende strenge tone udbryder: “Nej – tag to!”, somom det er det naturligste i verden, at viderspille dialogen.
.. jeg står i prøverummet med noget pænt, og den sidste størrelse 38 heldigvis sidder lige, som den skal.
.. når lyskrydsene bare passer hele vejen gennem byen.
.. man når til scenen, hvor træneren smider svensknøgler efter alle på holdet i “Dodgeball”.
.. hver gang tjenerne blinker og siger “det kan vi godt ordne”, når man efterspørger ekstra kød for en merepris, og ikke skriver det på regningen.
.. når jeg ser de unge drenge aften efter aften hele året rundt, spille fodbold på multibanen ved ungdomsklubben bag vores hus, samtidig med de drikker energidrikke, holder bøvsekonkurrencer og snakker om piger. De larmer lidt, men det gør intet når de hygger sig, og stjæler max en indkøbsvogn og kører de sjældent-besøgte piger rundt i, mens ellers er det bare fodbold-fodbold-fodbold i timevis. De bliver der gerne til midnat, hvis ikke længere, og når der pludselig rasler scootere og BMX’er forbi stuen, ved man de er på vej hjem til deres mor og far. Det minder mig om magien ved at være 13, og det gør mig glad.
.. dåsetun til 7 kroner.
.. at finde noget i slikskuffen, jeg havde glemt var der, fordi den altid er proppet på lag-på-lag-måden.
.. jeg genlæser afsnittet hvor Tara går fra Thomas, i min yndlingsbog “Sidste udkald”, som jeg læser hvertfald en gang om året.
.. jeg indser, jeg så sjældent må melde mig syg, at jeg sidst gjorde det i april 2016, hvor jeg fik Legionella-forgiftning der varede et (meget horribelt) døgn.
.. får veninders børn til at grine.
.. scorer den sidste Salty Peanut-bar i disken.
.. når jeg henter noget i en anden afdeling, og i samme ombæring spørger kollegaen i køknet, om vi ses, fordi at jeg kommer og har en aftenvagt i morgen i boenheden, og en af beboerne bare råber: “Jubii!” inde fra stuen.
.. nyser fuldstændig spontant og helt uden afværgeteknikken klar, men gudskelov er fuldstændig solo.
.. der kommer “Invisibel Touch” med Genisis, “Crying” med Aerosmith eller “Den bedste tid” med OneTwo i radioen, efter ti sange med autotune, kalypso-toner og smølfestemmer.