dagens humør,  der er altid noget at fejre,  drømme,  forkælet,  gave,  gaver,  inspiration,  jeg elsker det,  Made by Mor,  PURE NICENESS,  samlerpsykopat

Julegave-fremvisning x 2 – hvad fik du mon?

Så er vi ovre julen for denne gang, og vi er som altid blevet forkælet helt vildt, med alskens overraskelser og opfyldte ønsker. Derfor har vi dedikeret hele d. 25 til bare at gå i nattøj og beundre vores fine, nye sager.

Vi er så heldige.

Og overrumplede. Det er vi hvert år. Både af betænksomheden, opfindsomheden, tiden og energien, folk ligger i at skabe en magisk aften – både med selskab, mad og med de ting, vi giver hinanden.

Vi har aldrig problemer med at finde på foreslag til vores lister – fantasien kender ingen grænser; måske det bare er sådan at være skabt af to pædagoguddannede forældre? Vi har hvertfald altid en masse ideer i vores familie, når der udveksles lister. Men når det er sagt, så nyder både at finde på (eller se hvad folk har lirket ud af ærmet, som de synes passer lige til os) ligeså meget som at indfri et målrettet punkt.

Faktisk har vi givet meget få ønskeseddels-ting i år til venner, forældre, kæreste og (sviger)familie og vice versa – og intet skal byttes, i nogle af lejrene.

Hvordan har du det mon med det?

Er du god til at tage i mod, og har du også altid noget at ønske dig? Og er du mon med på hjemmelavede, genbrugs- eller suprise-pakker, eller foretrækker du, at folk helst holder sig til listen?

Og ikke mindst.. hvad lå der mon under træet til dig i år?

A’s gaveregn:

.. A fik bla. ubrugte, viderekøbte sneakers fra K, uden byttemærke.
.. og en bedårende secondhand fingering fra Lille E.
.. samt en ualmindelig smuk, hjemmelavet strikbluse fra Mor’s hånd.

K’s gaveregn:

.. bestod af verdens smukkeste taske i den perfekte nuance af lyserød fra Mor og Far.

Der udover en væld af lækre dulleprodukter, øreringe, verdens bedste hårbørste og en længe ønsket bog.

Udover det vankede der en uventet bonus på ferie-penge til alle os søstre, så vi kan få os en forårsferie, når verden engang ser mere tryg ud. Helt overdådigt og alt for meget (helt uden for normalen af hvad vi får), men også helt fantastisk.

Hvad blev du mest glad for, da du åbnede pakker i julen?

11 Comments

    • venterpaavin

      Det er lige det, den er – hende Lærke er en stjerne, til at hitte på 🤩 A plaget om den i årevis, og nu overgav hun sig åbenbart endelig til at lave en i skjul.

      – A og K

  • Abildjyden

    Vildt dejlige gaver. Altid skønt med overraskelser ❤️

    Den bedste gave var nok det at være i selskab med mine 2 yngste børn og yngstebarnebarnets børn. Det kan ikke beskrives hvor meget det betyder, selv nu her i skrivende stund kan jeg mærke glæden ❤️❤️❤️

  • Piskeriset

    Jeg har desværre ikke fået nogen julegaver i år :O


    ..
    .
    Ok, jeg må stoppe med de onkelvitser 😀
    Sikke nogle skønne gaver <3
    Min bedste gave var et par trådløse høretelefoner, som jeg fik af gemalen. Ikke en overraskende gave (han elsker at købe den type gaver til mig), men en ting jeg virkelig manglede, da mit gamle sæt gik i stykker i efteråret.

  • Birgitte B

    Min bedste julegave var en badehætte i silikone… det lyder måske underligt, men det er guld værd at have en ordentlig badehætte, når man svømmer. Og så var jeg også meget glad for min nye pung, som har det der materiale i sig, så tyve ikke kan aflæse mit kort gennem den. Kh. B

    • venterpaavin

      Uh, det var fikst, med de gaver, både hat og pung👏🏻👏🏻.
      Det er lige sådan noget ham Skægaben ville synes var cool, med tyverisikring. Det kender vi slet ikke til, det koncept🤔

      – A og K

  • Agnethe

    Hold nu fast nogle lækre gaver og dejligt med sådan nogle skønne gavegivere 💕
    Jeg elsker både at give og få gaver og har aldrig problemer med at fylde ønskelisten op 😁 Den bedste julegave jeg fik var fint hjemmelavet julepynt fra mine børn og den bedste julegave jeg gav til en anden var en hjemmesyet nisse til min bror og hans kæreste – de kan jo ikke flytte på en gård uden at få en gårdnisse med sig 😉

    • venterpaavin

      Det var godt tænkt! Håber de værdsatte den sjove og originale tanke👏🏻😀
      Lyder som nogle rigtig dejlige gaver – vi er også meget, meget tilfredse og glade💖

      – A og K

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *