A,  dagens humør,  der er altid noget at fejre,  Jeg glæder mig til,  kage,  snaksnak

Selvmedicinering i søde sager, klarsyn og corona.

Så er isolationen ovre. Dejligt!

Jeg slap nådigt med et par nys og noget mildt hosteværk, som primært dukker op hvis jeg enten A) ligger fladt på ryggen og holder mund (ikke noget der sker så ofte), eller B) synger lidt for højt med på musikken, mens jeg vasker vinduer.

Så jeg melder mig frisk og rask til at møde verden idag, hvor jeg er på femte døgn for min postive test, og dermed ude af corona-isolation.

Dertil er min anden isolation også ovre. Altså, den Memira lavede for min første uge, med mine lasersvitsede øjne.

Nu må jeg igen gå med mascara, og skal ikke decideret 100% undlade at gnide dem, eller få vand i dem, dyrke motion og ej heller dryppe dem hver 3. time, ligesom hele forrige uge.

Så på alle måder er jeg fit for fight, til at starte mandagen op, uden restriktioner i nogen som helst grad.

Jeg starter derfor dagen med en dobbelt kaffedate, først en lille formiddagskop hos en veninde, og senere et par med K.

Ugen der gik får I her.

Mine dage gik med at jeg bla.

.. brugte mandagen med rindende øjne og sløret sind, startende i venteværelset hos Memira.
.. og kage smager heldigvis godt uanset styrke.
.. men jeg kunne så allerede nyde det her syn dagen efter. Mine øjne øver sig stadig, men det med at man kan køre bil dagen efter, er god nok – tror jeg da. Hvertfald hvis man da har kørekort – på den måde kan man jo sige, jeg ikke testede det selv. Men det føltes sådan.
.. så i stedet for at køre bil, brugte jeg dagen efter på at været på tøsetur med min mor til Kunsten og på shopping i en seks timers tid. Så hyggeligt!
.. gået tur og lagt et billede af flyvske handsker på vejen (samt placeret dem uden for kørebanen) op på bydelens facebookprofil – den glade ejer fik dem hjem og det affødte utrolig mange likes. Det var lidt sødt; tænk, der skal så lidt til.
.. været til tapashygge med K. Fætter V gør det altså godt.
.. været på vagt og tegnet den vanlige lyntegning til nattevagtkollega. Hun får altid en, fra mit liv, inden jeg tager hjem.
.. praktikanten sørgede desuden behændigt for, jeg klarede den til vagtskifte, via denne omgang.
.. ok, inden var jeg faktisk også tanket op, hvis ret skal være ret. Med cafemad..
.. og mentos i teateret, takket være lillesøster E.
.. men så ramte den positive coronatest om aftenen, selvom den var negativ før afgang, om morgenen. Havde K og min far ikke skrevet i løbet af vagten, at fælden var klappet om dem, havde jeg ikke anet det. Dermed gik fredagen, lørdag og søndag i isolation, og jeg nød gåturen med mundbind til PCR-testen til fulde.
.. ellers gik tiden med at putte med Skægaben og spise tons af slik hver tredje time (øjendråber smager FORFÆRDELIGT!) + det løse.
., samt at gøre rent, vaske vinduer og tøj. Noget skulle der jo ske.
.. og kaffepauser i solen til den slags, skal man jo ikke kimse ad.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *