A,  facts,  fjoller,  K,  Lister,  snaksnak

Jeg føler mig..

.. som en succes, når jeg:

– Smider et tomt glas vitaminpiller ud. Har først lært at spise dem som voksen, og har igennem tiden smidt mange halv(hel)fulde glas ud, da de var gået over dato, og jeg endnu ikke rigtig havde fået dem spist.

– Griber noget nogen kaster til mig. Det sker så sjældent, at det føles som et mirakel.

– Kommer hjem fra supermarkedet med alt jeg skulle ha’ – forventer nærmest en fanfare ved hjemkomst.

– Er den der finder ud af, hvem der lægger stemme til en Disney figur, når alle i selskabet har forsøgt at lytte sig frem.

– Klapper i den korrekte publikum-takt. Endnu en ting, der max sker en gang på årsbasis.

– Lader være med klippe pandehår med køkkensaksen, selvom jeg virkelig har lyst.

.. dum, når jeg:

– Skal lave hovedregning eller sætte komma. Evner det bare ikke.

– Spiller Trivial med hvem som helst over 8 år.

– Forsøger at læse Excel-ark, breve i E-boks eller alle former for Ikea-samlevejledning.

– Skal lave en rubix cube.

– Hænger fast med ærmet i dørhåndtaget. Den slags sker bare altid, når man har mest travlt og mindst overskud til det.

.. utrolig gammel, når jeg:

– Taler med nogen der er over 10 år yngre end mig.

– Ikke forstår slang.

– Ikke rigtigt ved, hvem jeg skal holde med længere.

– Slet ikke ved hvem nogle af artisterne er, på top 10 mest spillede i radioen.

– Fortæller yngre kollegaer om, hvad en discmann er, eller hvordan man besvarer kontorets fastnet.

– Må erkende, jeg hverken har været på Tinder, Scor.dk eller Jodel.

.. som en ægte voksen, når jeg:

– Ikke længere kan drikke 8 store fadøl på 3,5 time på en god dag.

– Aldrig længere med jævne mellemrum, må tørre røv i kaffefiltre på SU måden, til der kommer penge igen.

– Brokker mig over vejret, folks ringe opførsel overfor servicepersonale og skrald i gaderne.

– Indser jeg har en favoritkogeplade.

– Bliver imponeret over at sove helt til klokken 09.

– Lægger i tøj sammen og i skabet, fremfor bare at lade det bo i IKEA-net.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *