Feriedagbog – Amsterdam, dag 2:

Fik du læst dag 1?

Fredag slog vi øjnene op til behagelige 22 grader, der strømmede ind fra det natte-åbne vindue, i vores lillebitte hotelværelse.

Velvidne om temperaturen inden middag ville være 10 grader højere, strøg vi i bad og udvalgte vores festligste letvægter-tøj, for idag var den selvkontruerede og efterhånden famøse Skægabe-dag, hvor han altid inviterer mig ud.

Det skulle blive vores 10. Michelin-besøg denne dag, og selvom det hverken kræver hæle, habit eller heftig sminke, røg det bedste rejsesæt nu alligvel på fra morgenstunden.

Et lækkert program var dog på forinden, og vi startede med den lækreste morgenmad på Pluk. Virkelig et hyggeligt sted, med nordiske lyse nuancer, åbent køkken, smukke kager og fine priser.

Vi gik med “breakfeast” og “healthy breakfeast” – den første bestod af en smørbagt crossaint, marmelade og en lækker grønsagsomelet + juice og kaffe, og den anden af en rustik tomat&avocado-mad på surdejsbrød, en stor kop med yoghurt og frisk frugt/granola + kaffe.

15 euro pr. mand var uhyre rimeligt, må man sige.

Herefter var drømmen, at vi skulle have sat kurs mod Anne Franks Hus, men alt for sent opdagede vi, at det var booket tre uger frem af gangen – mindst!

Så det må vi tilbage og se en anden god gang.

Gudskelov havde vi mange esser i ærmet, og haft svært ved at bestemme os i jagten på gode oplevelser, og nu var der plads til at tage en af de fravalgte fra den liste.

Vi gik med BodyWorlds, og blev ikke skuffede. Vi elsker nørderi, og da de har både engelske skilte og tekstede små film, var vi godt underholdt i den forunderlige krops verden. Der var både fokus på lykketeori, krop, psyke og til/fravalg i livet, og jeg vil anbefale det til alle, der synes det lyder interessant.

Herefter indledte vi jagten på et par sneakers til Skægaben.

Vi er begge enige om, at de danske indkøbere ofte er en smule trivielle og ensformige i deres udvalg, og vi er derfor nærmest obligatorisk ude og lede efter nogle, man ikke ser derhjemme, når vi er i udlandet.

Så enhver sneaker- og sports-shop blev gennemsøgt, og vi var helt vilde med Solebox, som har lavet deres butik til en “kemisk laboratorie” med slagterklinker, kolber med neonvæske der brygger i de store karme, faresignaler på væggen og bizart “klonede” robotfigurer.

De mange muligheder krævede lidt lækkert at styrke sig på, og vi stak forbi fine, fine Ree7 for at tanke op. Er din tand sødere end vores, har de bla. også disse helt fantastiske, overgjorde WillyWonka-agtige milkshakes og alt mulig andet godt.

Efter kaffen, samt et smut i et par sneakerbutikker og slutteligt forbi Solebox efter det “rigtige” par, var vi blevet tørstige.

Altså, efter vin.

Heldigvis var hjælpen på vej, bedst som vi stod på et tilfældigt gadehjørne og snakkede om, hvor vi mon skulle gå hen ad, for at finde et hyggeligt sted at slå os ned.

En mand passerede os i dette nu. Det viste sig, var en dansker, der har boet i Amsterdam rigtig længe, og han hørte en af os sige: “Ja, men vi må jo se, hvad vi lige støder på”.

Så han drejde simpelthen om og sagde: “Undskyld: Leder I efter noget? Hører I er fra Danmark, og jeg bor her, så hvis I er faret vild eller skal finde noget bestemt, kan jeg måske hjælpe?”

Og så sagde vi, at vi ledte efter noget lækker vin et hyggeligt sted, og så pegede han bare ned af gaden og sagde “tre blokke nede, efter vinhandleren, på højre hånd kommer den hyggeligste vinbar, der er jeg kommet en del”.

Vi takkede, bukkede og nejede, og så gik vi de fem minutter det tog, før vi stod på anviste adresse.

Så således endte vi på denne skønne vinbar i det bragende solskin, og tiden fløj afsted.

Virkelig god anbefaling!

Sødt personale, naturvine og skøn beliggenhed.

Det var faktisk så hyggeligt, at det næsten var mere held end forstand, at vi fik kigget på klokken i akkurat tid til, at en solid march bragte os til Restaurant Sinne.

Amsterdam har et væld af Michelin-steder, men august er den måned, hvor størstedelen af dem holder 2-4 ugers ferie, efter en formentlig hård sommerperiode.

Heldigvis var Sinne en af de få, med åbne døre, for det skulle vise sig at blive endnu en fortryllende aften. Imødekommenhed, behagelig betjening, et åbent køkken fyldt af grin oveni den diciplinerede madlavning og fremragende mad, ikke mindst.

Vi var begge ovenud begejstret over retten med den skrøbelige, blancherede selleri, der bød på en perfekt temperet æggeblomme og hollandaise, samt friskrevet trøffel. Sidst nævnte blev båret af en assisterende tjener i et glasbur med gulkanter, og førstetjener rev således trøffel over din ret, til du selv sagde stop.

Men også blæksprutten i den krydrede sauce, det smukke oksekød, den fushionerede sushi-bid, de små overraskelsessnacks ind i mellem, samt ostebrættet, var ganske fantastisk.

Da vi var nåede igennem alle fornøjelserne, nærmede klokken sig 23.30, og vi kunne således slingre hjem i højt humør, til hotellet.

Det var et absolut værdigt 10. års Michelin jubilæum.