A,  anbefaling,  dagens humør,  ferie,  Feriedagbog,  PURE NICENESS

Feriedagbog, Amsterdam – dag 4:

Fik du læst dag 1, 2 og 3?

Den sidste dag i Amsterdam startede, som de andre, ualmindelig godt ud.

Denne med held og uhyr skøn morgenmad.

Den hippe, newzealandske brunchkæde Bakers & Roasters, er nemlig et sted, der varsler åbent og glædeligt om deres kø-ordning. En ordning hvor du på dagsbasis kan QR-kode scanne dig i døren, gå ud i byen og vende tilbage, når der er besked om at du har en plads – simpelthen fordi de er så populære, at du skal være svineheldig for at komme til et ledigt bord ved fremmøde. Ingen reservering mulig.

Men den slags lykkeaura havde vi tilfældigvis med i kufferten.

For da vi stod der, en beskeden gåtur fra hotellet, og den ene tjener famlede med det famøse QR-kø-skilt, kom en af de andre og sagde, der netop var ryddet to ledige stole i baren. Så dem tog vi!

Mens vi sad der, havde køen vokset sig op af gaden, og selvom vi aldrig ville bruge 45 minutters ferie på at stå at blomstre, må vi også sige at maden, betjeningen og hele viben var i top.

Vi kørte hver en af deres mange festlige og velsmagende platter – min indianske omgang med pulled pork, porcherede æg, mangochutney, avo og chipotlecreme var tiptop, og det var hyggeligt at følge den tatoverede, neglelakpyntede barrista’s hænder, lange kaffe over i solide mængder, uden en dråbe sved i barkenbarderne.

En kort gåtur væk lå to klassiske attraktioner, og særligt Rijks var virkelig højt på Skægabens liste over favoritter på denne tur.

Vi snuppede et lille kig forbi nabo-museet, nemlig Diamantmuseet, da man her kan vises rundt uden beregning – der er nemlig fri entré. Et rigtig fin bid Amsterdam historie, og en erhvervsverden jeg personligt ikke kender til, så det relativt korte og informative møde med diamanternes tilbliven, var vi også begge godt underholdt af.

Rijks var dog den helt store hoveddrejer, og vi fik virkelig set meget flot og spændende kunst. Skægaben elsker de betagende guldaldermalerier, biblioteket, samt den værdifulde original kunst, og jeg er til de små detaljesmukke by-modeller, de gigantiske dukkehuse og de skøre elementer.

Her kan man roligt sige, der var nok af det hele – og vi skulle have brugt en del flere timer, hvis vi ville se alle etager igennem.

Efter de to museumsbesøg, var vi godt kaffetørstige, og vi trængte til noget koffein før næste seværdighed. I samme hood ligger nemlig The Heinken Experience, og alle vi har talt med om vores ferie, anbefaler denne.

Så en billet til netop dette. havde vi på forhånd booket rundvisning til kl, 16.15, vedvidne om, at vi så kunne nå et pitstop mellem fornøjelserne.

Vi tankede op med kaffe og snacks på skønne Coco and Coconuts, der lå lige på vejen og det var heller ikke et dårligt valg. Havde vi flere dage, havde jeg gladeligt nuppet morgenmad i deres kæmpe, lækre lokaler hvor rå industrihall og tropisk Hawaii stemning gik fint hånd i hånd.

Som lovet, var turen til Heinken også besøget værd.

Værterne er oplagte, touren underholdende og lige tilpas kort/lang til, man er fanget hele vejen igennem og den lette, jokende og party-agtige attitude kan bevares.

Skal du lure hvad det går ud på, forklarer de det ganske godt lige her, hvor vi erhvervede os billetterne.

Vel ude igen, hvilede vi de trætte fødder til de sidste minutters AaB kamp i parken, ligeover for det store bryggeri.

Vi sigtede efter nem og frisk aftensmad, da de 32 grader som havde fulgt os ugen ud, ikke var på retur.

Det blev derfor to-go mad fra det nærmeste supermarkede, og da vi var mætte og tilfredse, var vi heldigvis ikke så proppede at vores dessertmaver var sat ud af spil. Skægaben er særligt stolt af sin, der fx altid kan rumme en stor is, da den “jo bare smelter, og ligger sig i hulrummet mellem maden, som en slags vand”. Meget smart!

Idag var det dog en af Amsterdams slikbutikker der stod for skud, og vi plyndrede den med manér.

Biografen vi skulle i, lå nemlig få hundrede meter væk fra parken, og vi havde allerede på dag 1 udset os den pågældende gufshop, der ville matche denne udflugt, så vi ikke skulle så langt i varmen.

Klokken 23.03 var vi færdige med Jurrasic Park part-et-eller-andet, og stod i de dejligste, tysmørke-farvede 26 grader, udenfor bio.

Turen hjem til hotellet var præget af store armbevægelser, taknemmelighed for den gode ferie, ur-sætning for at kunne nå metroen i ordentlig tid, grin og pjat.

En anden god gang, skal vi helt sikkert til Amsterdam igen.

Jeg håber, du nød, at læse med.

2 Comments

  • Karin

    Jeg har læst med stor begejstring om alle dage i Amsterdam.
    Det at besøge en storby, det at planlægge hjemmefra for at kunne få billetter, køen ved specielle spisesteder er billeder jeg kan genkende fra min/vores tur til Berlin for et par uger siden. Forskellen fra jeres og vores er vi skulle tilrettelægge efter børn op 6 og 7 år, hvor ham på 7 er autist., vi slap med få nedsmeltninger, og fin accept af køkultur, og endda plads til impulsivitet, hvilket du/I nok læste ved mig. Jeg kan så godt mærke jeg trænger til en voksentur, når jeg læser denne dejlige beretning. Tak for en fantastisk tur, har nydt den til fulde.

    • venterpaavin

      Ja, det er med garanti to forskellige rejsetyper, men begge helt sikkert rigtig hyggelige på hver sin måde ♥️👏🏻.
      Dejligt, du har nydt at læse med – håber der venter dig en god voksentur om hjørnet, næste gang rejselysten melder sig.

      – A

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *