A,  bøger,  dagens humør,  ferie,  Feriedagbog,  jeg glæder mig,  nørd

Edinburgh, feriedagbog, dag 4:

Fik du læst dag 3?

Den fjerde dag i det skotske startede tidligt. Monstertidligt, hvis du spørger aftenvagten, for uret ringede klokken seks, for at vi var sikre på at stå ret ved busstationen klokken 7.15, til afgang. Så jeg fløj op i fuld beredskab, i frygt for at falde i søvn og det tog os også kun 15 minutter for os begge at hoppe i bad, børste tænder og i tøjet, for dette billede ude på gaden et par hundrede meter oppe af vejen, er knipset 06.17.

Taskerne var proppet med drikkevarer og snacks, for vi havde skrevet os op til et halvt døgn + det løse på bus-tur i højlandet, hvor der skulle være stop på smukke steder, være en hel del referencer til film og serier (særligt bed jeg fast i dem fra Harry Potter, pudsigt nok), frokost i en lille havneby og – ikke mindst – en togtur med Hogwarts Expressen; the real deal.

Vi var meget spændte på forløbet, og særligt jeg, der hele livet har døjet med køresyge, var dækket ind på GoTur-tabeletter og pamol hver 4. time, for forhåbentlig at komme helskindet gennem fornøjelsen.

Præcis 7.15 tændte motoren og den virkelig fine, godt aircon-luftede og duftfrie bus med glade turister, strøg ud af byen.

Vi fik lige et glimt af byens to store skoler, som dannede rammen for opbygningen af Hogwarts, før vi kørte ud på en af de tre broer, og bylivet forsvandt.

Så var stemningen sat.

Guiden hed Euan, var super frisk og en meget dedikeret højlandsgænger, der både havde besteget et af deres Marilyn-bjerge dagen inden, og som også vil kunne findes i telt dagen efter – han vidste hvad han snakkede om, hvad han lavede med den store bus i svingende på de ujævne kvæg-veje og kunne områdets (røver)historier, slang og kulturarv.

Derfor fik vi virkelig meget god info, i små mundrette bider, leveret med indlevelsesevne og naturlig glæde.

Vi kørte forbi utallige gigantiske whiskey-bryggerier med tilknyttede siloer, muslinge-farme og utallige total øde områder, hvor bjergene slæber mod skyerne og lorchsene, træerne og heden ser fuldstændig urørt ud. Kun 8% af befolkningen bor i højlandet, og det syner derfor virkelig smukt og uendeligt ensomt.

Men med en guide som Euan (der blev afløst af Paolo Nutini og andre dygtige artister over radioen, gennem turen), føler man sig ikke suget ind i uendeligheden af golde bjerge.

Jeg var begejstret for alt ravagen i kongehuset, det jacobinske oprør og at lære, at hangover er noget man får, dagen efter man har moret sig med for mange pint efter en hængning, og derfor er det stadig ordet for tømmermænd.

Dertil var vi glade for det første stop, hvor vi i en mindre by kunne låne toilet og tanke op med kaffe, før vi begav os viderer til en af deres mest populære områder på vej op mod højlandet.

Her kunne vi både se den store “sø” der er med i Harry Potter og Glenn-finnan viadukten, hvor toget kører (billede 3) – det tog vi selv skulle ind i senere på dagen.

Derudover var der en lille, bitte museumsshop med en mikro udstilling, hvor vi lige var inde og lurer. Sådan en 45 minutters stop går hurtigt, i den slags omgivelser.

Turen fortsatte et par timer og et toiletstop mere, før vi nærmede os byen Mallaig – klokken 13 havde vi således udsigt til 1,5 time til at spise frokost, tanke op og hoppe på toget, nede på perronen.

Vi havde passeret adskillige steder, med mange eventyr bag sig, og var man mere til James Bond og Outlander, var ens referenceliste også pakket godt med glimt til diverse filmproduktioner.

Jeg glædede mig over at se øen med Dumbledore’s gravsted, området Hagrids hytte stod i og området hvor der søges efter hocruxer.

Ankommet til den lille havneby reagerede vi hurtigt, med at fange den første café på hovedgaden. Euan havde sagt at mange tit ikke når en reel cafetur, da byen er velbesøgt, og vi undervurderede ikke hans ord. Vi fik et bord, og jeg stoppede med at tælle da 8 hold var blevet afvist efter os. Lucky strike!

Vi nåede således lidt dejlig, hjemmelavet mad på The Teagarden, før vi stak i Coop efter forsyninger. Her havde alle været, som ikké nåede på café – en sandwich i hele takeaway-køleren var tilbage.

Vi greb derfor igen lidt snackværk og drikkevarer, og måtte konkluderer vi nok fandt en løsning senere, for der var få minutter til vi skulle møde de andre og Euan på stationen.

Turen i Hogwarts-expressen var virkelig fin, og jeg elskede det tunge, mælkehvide damp, som man kender fra filmene, som slikkede sig op af ruderne, så snart vi var nede i lavere fart og vinden vendede rigtigt.

Dér var stemningen bare helt, helt rigtig.

Trolly’en havde de også, blot med diverse HP-lækkerier, og vi nappede en kaffe til fornøjelsen.

Da toget endte i den lille by Forth Willam, var Euan klar med bussen, der tog os videre, hjem mod Edinburgh.

Vi havde 3 timer tilbage, og der blev plads til både et kort “hent-aftensmad-og-tis-af”-stop (man skal ikke kimse af trekantssandwich og kyllingespyd i kombination som en busfriendly dinner), og en time efter det fineste stop, ved en bondegård med den største fåremark jeg længe har set. De små løb rundt og legede og jeg tror virkelig, det er de gladeste dyr, jeg har set.

Efter knap 13 time var buskulleret så småt ved at få os, men i det store hele var vi vist også bare lidt overvældede af de mange indtryk og selvom min lænd var begyndt at brokke sig lidt, lagde jeg først mærke til det, allersidst på ruten. Jeg er generelt ikke rigtig en sådan sid-stille pige, og er vant til et job hvor man på en god dag, får lov at sidde en time ned samlet, ud af de 8.

Det vidner derfor både om hvor godt underholdt vi var, og hvor god en buskomfort, vi var præsenteret for.

En lille halv time efter stod vi så tilbage i Edinburgh, hvor tusmørket nærmede sig, nu klokken var blevet 20.

Lige der, var det så skønt at få rørt benene og snakke dagens mange uforglemmelige oplevelser igennem.

Vi stak derfor i et af byens større supermarkeder for at finde noget lækkert at medbringe, til vores kære derhjemme, hvorefter vi plyndrede en BurgerKing, inden vi fortrak os til hotellet.

Her begyndte således et lille slag pakke-tetris, velvidne om at vi ikke orkede det show om morgenen, før check out.

Så med nydeligt opryddet hule, kunne vi krybe under fællesdynen med snacks og film på ipad’en, og trække det vi allersidste ud af den eneste aften i byen, vi havde tilbage.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *