For første gang

I dag har jeg været alene i IKEA for første gang. Helt uden opbakning på 30.500 m2 med møbler, bras og smølende folk med vogne.

Det gik okay. Jeg bliver aldrig fan af det sted, men der var kunstige blomster, servietter, cute poser og andet af det der non-food-junk, som jeg aldrig kan stå for. Heller ikke i Netto.

I dag var også mit første møde med a-kassen. Det gik også fint, selvom det virker en smule uvirkeligt, at man får penge ind af døren for at søge job. Men det selvfølgelig nogenlunde det samme som at få penge for at lære noget. Heldigvis kan man vænne sig til meget. Og de var virkelig flinke. Forsigtige, tålmodige og flinke. Der var tyst og rart derinde. Det var meget langt fra livet i hjemmeplejen, hvis man sådan skulle sammenligne det som arbejdsplads. Jeg speedsnakkede, som en maskinpistol og drak kaffe i en hel time. Kan åbenbart ikke fatte mig i korthed, også selvom jeg følte jeg havde noget at sige. Mødet var sat til 40 minutter. Stakkels rådgiver.

Snart har jeg også spist kartoffelmos med kødboller for første gang. Det går vildt for sig, når man snart går rundt og fylder 37 år. Altså, hvis om 3 måneder er snart.

Vi skal til Sverige igen i år, så aftensmad er ikke kun en belønning for at klare IKEA-turen, men også en form for opvarmning. Den slags er vigtigt, for jeg glæder mig allerede helt vildt – og vil gerne være i træning til alt det svenske.