dagens humør,  fjoller,  K,  Lister,  snaksnak

Sommer-ævl

Hvem har aflyst sommervejret?
Det er vitterligt et mysterium, der får Sherlock Holmes til at gnide sig i hænderne af begejstring. Her står jeg med altan, iskaffe og cykel klar til en dejlig solrig sommer, men hvem har trykket på aflysningens knap? Er det en sammensværgelse fra paraplyproducenterne? Måske har skyerne dannet en fagforening, der protesterer mod alt glæden? Uanset hvad, så jeg savner virkelig solen!

Hvem er det egentlig, der kan lide Aperol i virkeligheden?
Instagram er fyldt med billeder af Aperol Spritz – den trendy drink med den karakteristiske orange farve. Men er det virkelig så lækkert, som alle siger? Eller er det bare en samlet indsats fra influencere og marketingfolk for at overtale os til at drikke en bitter appelsinbrus? Vi har alle set mennesker posere med deres Aperol Spritz i hånden, men forstår slet ikke hypen. Kan de virkelig lide smagen af bitterhed? Og kunne de så ikke nøjes med en gin & tonic, hvis det skulle være? Hvem er de mysteriøse Aperol-entusiaster, og hvad er deres skjulte dagsorden?

Hvem har besluttet at hvepse er velkomne til udendørsarrangementer, hvor mad eller drikke er involveret?
Er det i håb om at tilføje en ekstra dimension af spænding og rædsel til ellers fredelige og hyggelig stunder? Sidste vi sad ude og forsøgte os med, at nyde drinks og øl mødte de talstærkt op. Til sidst gav hele selskabet op og rykkede indenfor. Må øve mig i at være mindre bange eller lære at dressere dem før næste sommer.

Hvad er det nu lige, man skal købe med hjem fra det der Sverige?
Altså, jeg har været der de seneste år – og inden længe, så smuttet vi afsted igen. Vi ved jo alle at den svenske kroner er latterligt lav, så måske burde man hjembringe noget? Nok ikke lige kødboller, IKEA-bras eller kaviar på tube, men er der noget genialt man ikke må gå glip af, når kufferten skal fyldes?

Hvem har besluttet, at vandmelon er den officielle sommerfrugt? Var der en afstemning af en art i spil?
Altså ikke at jeg klager. Jeg gad bare godt, at de havde en form for labels på, som beskrev indholdet en smule bedre. Aner stadig ikke, hvordan man vælger den her rigtige, heller ikke selvom jeg har set alverdens guides på de sociale medier. Alt for kompliceret frugt til prisen.

Hvorfor er det altid de mindste insekter, der laver den største støj om natten?
Ellers måske føles det bare sådan? Myg er latterligt små, men det lyder lidt som at sove klodes op ad et formel 1 løb, når først en får sig sneget ind i soveværelset.

2 Comments

  • Ellen

    Haha – tak for smilet. Jeg kunne godt stille med et (mit) svar på alle dine spørgsmål, men det er du sikkert ikke interesseret i 😂
    Det med Sverige vil jeg dog gerne kommentere, for i alle de år vi havde ødegård deroppe, købte vi ofte svinekød med hjem. Og blandfars (= hakket kalv og flæsk). Jeg ved faktisk ikke engang, om I er kødspisere … men hvis nu …
    De svenske svin er ikke så stressede og smækfyldt med hormoner og medicin som de danske, og det kan altså smages. Ikke engang det danske økologiske kød kan hamle op med svensk, ikke-økologisk svinekød.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *