Laboratoriemus, smughad og postkasse-gaver.

Yaiks. Så er det sørme september rundt om hjørnet – og jeg er, som hvert år, slet ikke klar.

Jeg afskyr mørket og nattefrost, keder mig i varigt indendørsliv, jeg væmmes konsekvent at blive et år ældre (hej selvbedrag) og jeg mega-superhader-vantesæson.

Så nu skriver jeg det her, for jeg gider ikke brokke mig alt for meget ude i virkeligheden, hvor jeg selv vil kværke privilligerede mennesker, der er kværner løs over småting eller mennesker, man ikke kan ændre på. Når der kommer sne, bliver det straks værre, at styre sig – det kan jeg næstén ikke tage pænt, når jeg skal ud på cyklen x 1000 hver uge og frygter for at dø, og at alle andre i trafikken skal.

Ville nok være nemmere, hvis ikke man var så pinligt neurotisk.

Hermed får I altså derfor mit efterårsbrok first hand; så har jeg afreageret lidt, og kan forhåbentlig styre mig verbalt.

Jeg prøver imens at romantisere det med nethindeblik af smukke, brune nedfaldsblade og kastanjer på fortovet i det orange eftermiddagslys, Laura Ingalls på lydbog med “Den lange vinter”, indkøb af smukke halstørklæder, Harry-Potter-marathon, tons af suppe (klart min yndlingsting ved årstiden), masser af fejringer og teatersæsonen der venter forude.

Tilbage er der kun at vise Jer ugen der gik, og stikke ud og nyde det sidste august.

Mine sidste sommerglimt viser at jeg:

God slutsommer til Jer!